22 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Sømandshistorier

Sømandshistorier

Onsdag, 16. januar, 2008, 00:00:00

Alt i alt er bogen et solidt bidrag til dansk arbejderhistorie

af Hanne Rosenvold
Sømandsforbundets jubilæumsbog er uhyre detaljeret. De politiske kampe i og udenfor Sømandsforbundet, livet ombord på skibene, markante personer i forbundet, arbejdskampe, det internationale og meget, meget mere er temaer i bind 2. i Sømændenes Forbunds jubilæumsudgave.
Det er perioden 1947-1997, der er rammen for dette andet bind, der fortsætter linien fra første bind. Beretningen rummer et hav af informationer. Så mange, at det kan være svært at bevare overblikket og uddrage det væsentligste.
De to bind er på tilsammen over 900 sider - en ordentlig mundfuld, hvis man ikke er rigtig meget interesseret i søfolk og Sømandsforbundet.
Omvendt: hvis man er det, får man rigtig meget at vide.
Bind 2, som udkom i 2007 - noget forsinket i forhold til 100-års jubilæet i 1997 - handler ikke mindst om de politiske opgør i forbundet. Opgør, der langt hen af vejen handler om kampen mellem socialdemokraterne, de i årevis havde haft magten og så kommunisterne, der en stor del af perioden havde rigtig stor indflydelse og i mange år flertal i ledelsen.
Alt i alt er bogen et solidt bidrag til dansk arbejderhistorie.

Christian Tortzen. En Sømand han maa lide, bind 2, Forlaget Pantheon, pris 312 kr. Købes bind 1 og 2 samlet, kan de fås for 406 kr.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. jan. 2008 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur