I denne uge er det 100 år siden forfatteren og maleren Holger Drachmann døde. Han startede som ilter tilhænger af en social revolution, men blev med årene mere borgerlig

af Jens Fransen
Om midsommervisen blev sunget i Skagen den 14. januar, skal jeg lade være usagt. Men Drachmann-klubben og Holgers Venner lagde en mindekrans ved digterens gravsted helt ude i klitterne på landets nordligste punkt med den imponerende udsigt over Skagerrak og Kattegat.
Holger Drachmanns havde 100 års dødsdag den 14. januar. I tirsdags.
Efterfølgende blev der afholdt diverse arrangementer i byen for at mindes en af byens kendte personer. En ny cd blev introduceret og Skagens Bryghus bød på Drachmann-øl.
Selvom Drachmann ikke var født eller død i Skagen.

Social revolution, tak!
Drachmann var født 1846 i København som søn af en efter datiden ret frisindet marinelæge.
Efter en studentereksamen i 1865 fra Metropolitan-skolen - skolen med de stolte traditioner - valgte Drachmann ikke at gå videre ad de akademiske veje.
I stedet dyrkede han kunsten - først som maler - især marinemalerier, senere som forfatter.
I 1871 opholdt Drachmann sig i London. Det var året for Pariserkommunen, og inspirationen derfra samt proletariatets rystende forhold i London, gjorde Drachmann oprørsk - ja direkte socialistisk.
I digtsamlingen 'Digte' fra 1872 finder man 'Engelske Socialister' - et kampdigt med håbet om en snarlig social revolution. Et usædvanligt stærkt indlæg mod liberalismen, kapitalismen og alle de ulykkelige skæbner, der var og er forbundet hermed.
Samtidig hermed var Drachmann kommet ind i kredsen omkring Georg Brandes og dennes radikale gennembrudstanker om et opgør med den hidtidige romantiske danske digterkunst.

Mere borgerlig
Drachmanns synspunkter ændrede sig gennem årene. De socialistiske tanker forsvandt, og politisk blev han med årene mere og mere borgerlig. Dog med de skandaler, der ofte fulgte i kølvandet på kunstnere i slutningen af 1800-tallet. Drachmann omgav sig gerne med kvinder, nåede kun at være gift tre gange, men var ellers ikke tilbageholdende.
Gennem en del år kunne Drachmann bevare sit ry i Sønderjylland. Han besøgte det tabte land og skrev inskriptionen ved de faldne tapre krigeres gravsted i Bøffelkobbel, der overvåges af de kyske sønderjyske piger - 'vi vog dem vi grov dem en grav i vor have'.
Billedet var en art ikon gennem mange år efter genforeningen. Et nationalistisk plaster, der skulle dække over Danmarks katastrofale udenrigspolitik op gennem 1800-tallet.

Sangene
De fleste af Drachmanns værker samler i dag støv i bibliotekernes depoter. Det være sig romaner, digte, rejsebeskrivelser og skuespil.
Kvaliteten var svingende. Tilbage i erindringen hos de fleste er der enkelte digte. Midsommervisen er nævnt, men også enkelte stemningsdigte er blevet stående - eksempelvis 'Se det summer af sol over engen'. Naturalisme og stemningsbilleder, der for komponister har været forholdsvis lette at omsætte til iørefaldende fællessange.
Tæl også Shubiduas udgave af Midsommervisen med. Deres melodi har mange steder overhalet den oprindelige af Lange-Müller.

Skagen
Vigtig for vor tid, og vel også for fremtiden, er Drachmanns forhold til Skagen, og den betydning, det lille samfund kom til at spille fra 1870`erne.
Efter Drachmanns første ophold i Skagen i 1871 på Brøndums gæstgivergård og lidt flakken rundt i Frankrig, længtes han tilbage til idyllen i nord.

Lars Kruse
Datidens kunstnerkoloni - Ancher, Krøyer m.v. var allerede etablerede og med jævne mellemrum slog det da også gnister mellem Drachmann og malerne.
Eksempelvis i 1879, hvor fiskeren Lars Kruse i egen båd reddede besætningen fra et svensk skib, der var stødt på grund ved Skagen. Redningsbåden fra Skagen var kæntret, redningsfolkene druknet. En belønning, endsige medalje, kunne den fattige Lars Kruse dog ikke tilkomme, idet han tidligere havde solgt træ fra havet og solgt det.
Drachmann fik fingre i Lars Kruses optegnelser fra forliset, som Ancher egentlig havde fået, og på grundlag heraf skrev Drachmann en dokumentarisk novelle.
Ancher var selvfølgelig ærgerlig. Han ville have benyttet begivenheden som et motiv i et maleri. Det er dog værd at bemærke, at Drachmanns skrift var medvirkende til, at helten, Lars Kruse, fik sin anerkendelse og sågar blev Dannebrogsmand. Og Drachmann stod som en helt og havde alle skagboere på sin side.

Fred og idyl
Først i 1902 lykkedes det Drachmann at erhverve en passende sommerbolig i området, Villa Pax, som efter hans død blev indrettet som mindestue for ham. Opholdene blev følgelig en fast bestanddel af kunstnermiljøet. Ikke en socialistisk bevidsthed - men dog en form for kollektiv samhørighed var opstået.
Besøger man Skagen - og ikke mindst museet - vil man også kunne betragte Drachmanns malerier fra Skagen og nærmeste omegn. Havet, horisonten og kolonien blev hans liv.
I øvrigt viser Krøyers berømte maleri 'Sct. Hans Blus' fra 1906 alle betydningsfulde kunstnere på stedet, og Drachmann indtog en af hovedrollerne.
Mon ikke Midsommervisen fra 1885 også var en del af den lyse sommeraften. Alt åndede fred og idyl.
Den 14. januar 1908 døde Drachmann i Hornbæk - men Skagen har holdt ved hans minde.
Og indrømmet. Der er i landet stadig mange hekse og trolde, vi gerne fra livet med glædesblus holde.

Drachmann
Holger Drachmann. Forfatter, maler.
Født 1846 i København. Død 14. januar 1908.
Skrev romaner, digte, rejse-beskrivelser og skuespil. Skrev teksten til Midsommervisen.
I 1902 købte Drachmann sommerboligen i Skagen, kaldet Villa Pax, som efter hans død blev indrettet som mindestue for ham. Opholdene blev dengang følgelig en fast bestanddel af kunstnermiljøet.