Ikke særlig letlæst bog om ytringsfrihedens grænser i det såkaldt ¤¤støjende samfund¤¤. Hvad dét så end er...

af Mauri Johansson
I disse tider, hvor den siddende statsminister slår sig op som fortaler for ytringsfriheden, mens han af al magt forsøger at kvæle enhver demokratisk debat, er det klogt at gøre sig klart, hvad det hele egentlig handler om.
I en lille bog med den ret ubegribelige titel 'Det støjende samfund' har Jeppe Villadsen forsøgt at rede trådene ud, historisk og aktuelt.
Efter århundreder med censur, håndhævet af kirke og kejsere, er vi langsomt kommet til et stadium, hvor det snart er umulig at ytre sig eller vise billeder mv., der er i strid med loven.
Kun i annoncer og i stærkt injurierende eller diskriminerende formuleringer kan hammeren falde. Børne- og voldsporno færdes frit på nettet. Rockerne har tilpasset sig de ny grænser, men er forsigtige ikke at hoppe over skaglerne.
Villadsen mener at menneskerettighedernes sejr samtidig er de sociale utopiers død. Individet er i centrum, men har ikke utopiernes mobiliserende kraft. Gammeldags moral kostede noget. Den krævede noget af individerne - uden at de nødvendigvis fik noget igen.
Forfatteren forventer en tiltagende kamp gående på begrænsninger i den uhæmmede ytringsfrihed, men lighedsidealet står i vejen for at nægte de uønskede taleret.
Med aktuelle eksempler fra de senere år, bliver læseren gelejdet gennem den jungle af menneskerettighedsstandarder, der er gældende i dag - der er mere end 40 at holde styr på.
Bogen er ikke helt letlæst, grundet den ret akademiske skrivestil. Men er man optaget af emnet, bliver man gradvis klogere.

Jeppe Villadsen.Det støjende samfund - på besøg i ytringsfrihedens kampzone. Museum Tusculanums Forlag. 2007. 189 sider. Kr. 168.-