af Klaus Jensen, Randers

Du arbejder der aldrig siger stopSkønt hverdagen slider på din kropOm du arbejder dag eller natTjener du penge og giver skatSkønt dit slid er de riges brødDu ej misunder og klager din nødSelv om du aldrig når deropYder du dit til samfundets topHør nu! siger de rige drengeDet er jo faktisk vores pengeOg får I mindst elleve timer friKan I ikke kalde det 'slaveri'Og når vi så mange ansatte ta`rDet store ansvar vi jo også harMen da arbejderen viser sin flidSkal vi ha` pension på samme tidDog syntes de rige det er tristAt de skal væk herfra til sidstDe vil dog ikke sige til nogen Der er ej råd til jeres pension