Børnepsykolog og pædagog Lars Rasborg har skrevet en lille bog, der kan hjælpe alle, der har med omsorgssvigtede børn at gøre
af Mauri Johansson
Børnepsykolog og pædagog Lars Rasborg henvender sig i bogen 'Miljøterapi med børn og unge' direkte til forældre, pædagoger, lærere, socialarbejdere og andre.
Han konstaterer, at det er nødvendig at sætte det psykologiske i relation til det samfundsmæssige. Omsorg indebærer, at tilfredsstille barnets væsentlige behov, tage ansvaret for dets samlede udvikling og ansvaret for at barnet bliver selvhjulpent og lærer at begå sig i samfundet.
Det lyder ligetil, men er faktisk svært for unge forældre, der måske selv har fået en svag start i livet.
I dette lovpriste velfærdssamfund 'produceres' der hvert eneste år tusinder af børn - ingen ved hvor mange - der har oplevet så langvarige eller alvorlige omsorgssvigt, at de er endt med at opleve voksne som fjender - som de så kæmper imod eller overtilpasser sig.
De må som regel fjernes fra det svigtende miljø og placeres i plejefamilier. Men selv den omplaceringen er i en del tilfælde ikke nok. Nissen flytter med. I dé tilfælde må der tilbydes mere avanceret hjælp, for eksempel i form af såkaldt miljøterapi, der er et slags psykoterapi, som foregår i barnets levemiljø. Det vil sige i en erfaren plejefamilie, på opholdsstedet eller i en døgninstitution. Der er tale om et ofte langvarigt og krævende specialistarbejde, der skal bringe barnet ud af den ofte kaotiske dagligdag.
Bogen 'Miljøterapi med børn og unge' er desværre ikke helt letlæst på grund af fagsprog, men for dem, der har problemerne inde på livet, vil den sikkert give en dybere forståelse af sigtet med denne behandlingsform.
Lars Rasborg. Miljøterapi med børn og unge. Akademisk Forlag. 2007. 232 sider. Kr. 269,00
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278