En hilsen fra Sønderjylland: Folk som mig rejser landet rundt for at hjælpe staten. Vi af-skaffer ventelisterne. Hvor dyrt kan man egentlig købe sit eget helbred?
af Hanne Svensson *`foto**
Nu vil mange, som har fulgt min spændende rejse sydpå i sidste uge, måske spørge: Men hvad laver avisens udsendte kulturskribent dog i Sønderjylland? Har Arbejderen fået en redaktion dernede?
Selv om der nok kunne være brug for, at prioritere landsdelen højere, også af Arbejderen, må svaret være nej.
Men jeg har ladet mig indskrive på et af egnens luksuriøse hospitaler. Jeg er i gang med at undersøge 'sygehuskulturen' i Danmark - ved selv at blive undersøgt. Og samtidig vil jeg se på, hvad der foregår i denne ofte glemte landsdel.
Det frie valg
Jeg er medlem af vor moderne tids nomade-stamme. Folk som mig rejser landet rundt for at hjælpe staten. Vi afskaffer ventelisterne.
Det er dét, de i regeringen kalder 'det frie sygehusvalg.' Se sådan fupper man folk, når man er liberal og har sit på det tørre.
'Men vær du glad for at du har friheden,' får man at vide. 'for friheden er en del af den danske kultur.'
Friheden til hvad? At blive flyttet rundt på forskellige privathospitaler mens pengene fosser ud af det offentlige sygehusvæsen? Hvor dyrt kan man egentlig købe sit eget helbred?
Rejsekulturen
Hver weekend tager jeg turen frem og tilbage mellem Århus og Gråsten. Det forestiller man sig er en lille let tur med DSB. Men nej! Landsdelen hernede er i hvert tilfælde glemt af DSB.
Jeg skal kun bevæge mig inden for samme landsdel. Nemlig Jylland. Alligevel tager turen længere tid, end hvis jeg skal fra Århus til København. Men så får jeg også glæden af at se Fyn undervejs. Jeg skifter nemlig logisk nok tog i Middelfart.
Og så er der kun to timer mellem afgangene.
Kan det være rigtigt, at man ikke kan køre en strækning på 190 km uden at skulle krydse Lillebælt, over på Fyn, stå i vinterkulden i 17 minutter og vente. Alt imens der er etableret halv-times drift til hovedstaden.
Juntaen på Christiansborg kunne vel lade et par af togene herned. Og lade københavnere om at skulle skifte tog en gang imellem.
Det var bare det jeg ville sige.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278