Forfatteren bag bogen ¤¤Kunsten at græde i kor¤¤, Erling Jepsen kan være stolt over, at film-atiseringen af hans bog fik otte Robert-priser i forrige uge. Men hvem er Erling Jepsen egentlig. Vi mødte ham i Albertslund

af Jens Fransen
Erling Jepsen, forfatter til bogsucces`en 'Kunsten at græde i kor' om en konfliktfyldt familie i Sønderjylland, rømmer sig foran de knap 100 tilhørere på Albertslund Bibliotek.
- Problemerne er almengyldige - ingen skal sige noget ondt om Sønderjylland.
Ja, Sønderjylland har og spiller en stor rolle for forfatteren, Erling Jepsen, der er født i Gram i 1956.
Faderen var mælkemand, uddannet mejerist. En uddannelse, hans far igen havde fundet til ham. Alt var så enkelt dengang. Ens far kendte en bedre, end man kendte sig selv.
Faderen drømte om en selvstændig tilværelse, så det var noget af en drøm, der gik i opfyldelse, da han kunne åbne sit eget ismejeri eller mælkeudsalg, som det hed på de kanter.
Specielt slutningen af 1960`erne mærkedes konkurrencen fra de nymodens supermarkeder. Som faderen udtrykte det om handelen:
'Der kommer et par stykker om formiddagen, men så tager det af hen ad eftermiddagen'.

Gravtaler
Ved siden af arbejdet i forretningen fik faderen en anden speciel funktion. Begavelsestaler. Gerne tårevædet. Og Erlings far var virkelig en stor begravelsestaler. Det var så kønt.
- Jeg elskede at se min far i begravelsesrollen, beretter Erling Jepsen i sit foredrag på Albertslund Bibliotek en dag i januar.
For ham var det spændende at opleve, hvilken kraft faderens ord besad. Hvordan sorgen fik lov at rulle. Forretningen kunne igen se frem til flere kunder i en periode. Den enes brød - den andens...
Tilsyneladende et pænt hjem med en tyskfødt mor. Men faderen som familiens altoverskyggende overhoved har sine mørke sider. Psykiske nerver, som det kaldtes i hjemmet.

Skyde sig
Faderen havde som mange andre på egnen et jagtgevær, og familien var ofte bange for, at han ville gøre alvor af at skyde sig. Der skulle ikke så meget til.
I sådanne situationer gjaldt det om at gøre far glad. Far skulle gerne have det bedre. Og den nærmeste til at få ham ovenpå var Erlings søster, der med årene psykisk fik det dårligere og dårligere. Familien vidste, hvad der foregik. Ja også Erling.
- Medlidenhedstyranni var det, forklarer Erling Jepsen det, men understreger, at incestforholdet egentlig ikke er det centrale for ham i bogen 'Kunsten at græde i kor'.
- Mand-kone-forholdet stod på i et par år, men så skød far sig jo ikke i den periode, siger forfatteren.
Det oversamarbejdende barn er et andet tema. Erling, der vil gøre alt for faderen. Måske kan der snart blive til endnu en begravelse. Ved møderne i missionshuset kiggede han, om der vel ikke skulle være nogle, der snart skulle kunne begraves.

Kollektiv tavshed
Tredje tema, som Jepsen i sit foredrag på Albertslund Bibliotek næver, var ikke underligt 'kollektiv tavshed'.
Hvordan kunne overgrebene få lov at gå upåagtet hen i årevis?
- Svarene er: Ingen grund til overdramatisering. Anonymitet eksisterer i den forstand, at alle ved hvem, der gør hvad, men ingen reagerer, siger forfatteren og uddyber det hele med et par linier i 'Den sønderjyske Lov' :
§ 1. Her klarer vi problemerne selv
§ 2. Her klarer vi problemerne selv
For både søsteren, der efterfølgende ikke har haft et specielt godt liv med psykiske op og - mest - nedture - fuld af indlæggelser og hvad dertil hører - men også for Erling Jepsen, har denne barndoms tabuområder været traumatiske.
- Jeg har gennem mit forfatterskab fundet vej ud af dunkelheden, beretter forfatteren.
Egentlig ville han ikke have været forfatter.
- Men når det nu er, så skal bøgerne være en fest, men med efterfølgende tømmermænd, tilføjer Erling Jepsen.
Med en udsøgt sort humor er det lykkedes ham i bogen at lægge røgslør ud, men personerne ved, hvem han skriver om, og det kan være ubehageligt.
I Gram blev han bedt om at forsvinde under optagelserne til filmen. Som én sagde 'Du bytter rundt, men vi kan godt bytte tilbage'. Der er dunkle sider gemt i Sønderjylland, og mon ikke flere vil blive gravet frem.
I efterfølgeren til 'Kunsten' - 'Med venlig deltagelse' - også anmeldt her i Arbejderen, er faderen død, og bogen ser især begivenhederne fra moderens side.
Erling Jepsens fortæller tilhørerne på Albertslund Bibliotek, at da han nyligt afdøde mor selv læste bøgerne, var hendes kommentar: 'Det er i grunden utroligt, så meget, der er sket i vores familie - hva?'

Forbilleder
Spurgt om direkte forfatterforbilleder, nævner Erling Jepsen under foredraget Hans Scherfig, Panduro og Cecil Bødker. Der er da også megen humor i Jepsen -og som hos Scherfig gælder, at virkeligheden overgår fantasien
På vejen ud - ved indgangspartiet- et nik fra bronzestatuen af kommunisten, Carl Madsen - også han havde haft en god aften med de knap 100 deltagere.