De oprindelige Olsen Banden-film var kendt for deres samfundskritiske skarphed, hvor imperia-lisme og storkapital bliver mødt med anarkistisk trods. Ny musicalopførelse med vilde stilmæssige kombinationer
af Louise Pedersen og Esben Hansen
Gallapremieren på musical`en 'Olsen Banden og Den Russiske Juvel' i fredags i Tivolis Koncertsal i København var anlagt i bedste Sovjet-stil.
Handlingen: Diamanten, 'Den russiske juvel', er på vej mod Dannevang i forbindelse med præsident Putins venskabsbesøg hos Anders Fogh, og den vil banden have fingrene i.
Selvom det hele er timet og tilrettelagt ned til mindste detalje, går noget i Olsen Bandens plan selvfølgeligt galt. Superskurken Hallandsen, som nu er blevet sikkerhedschef, er i ledtog med den russiske mafia på jagt efter juvelen.
I den meget loyale og troværdige ende af de ellers varierede skuespillerpræstationer er Yvonne (Lene Maria Christensen), Kjeld (Amin Jensen) og Børge (Laus Høybye).
Yvonne er dejlig i sin egen lille, småborgerlige drømmeverden, og Kjelds evige tørst efter at opfylde sin elskede hustrus utopier, fanger flot essensen af rollen, som man kender den.
Kirsten Lehfeldt rammer Egons udseende og kropssprog perfekt, men hendes udfyldning af rollen kunne have været mere original.
I den meget ærgerlige ende ligger Søren Østergaards elendige og misforståede fortolkning af Benny, som fremstår som en dumplat jubelidiot.
Samfundskritisk
De oprindelige Olsen Banden-film var kendt for deres samfundskritiske skarphed, hvor imperialisme og storkapital bliver mødt med anarkistisk trods.
I musicalen ironiseres der på kærlig vis over aktuelle politiske emner, når Olsen Banden for eksempel forklæder sig som muslimske kvinder iført burka, og dansepiger fra Østblokken vælter ind over grænsen forklædt som aupairpiger.
Den almindelige sofadansker rammes godt af Egons eder om 'boligprogramelskende charterdyr og skide socialdemokrater', og Kjeld og Yvonnes indkøb af en super-laptop på av!-betaling må siges at være tidstypisk.
Selvom Hallandsen indrømmer, at han 'tager fra store og fra små...som Robin Hood og Anders Fogh', så er det Egon, politiet går efter.
'Anhold ham for hvad som helst! Brug terrorparagraffen, det er vel det, vi har den til', lyder det i stykket.
Sarkasmen er til at tage og føle på.
Afpolitiseret
Mange af filmenes oprindelige elementer er loyalt bevaret i musical`en. Men den oppumpede showstil virker komisk sammensat med den afdæmpede Olsen Banden-stil, og man forbløffes gang på gang over de vilde stilmæssige kombinationer.
Stykket er dog en noget afpolitiseret forestilling sammenlignet med Bahs og Ballings præstationer, og det virker uvedkommende og lidt plat at have en ond russisk mafia som hovedfjende i ringeste jerntæppestil.
Selvom musicalen ikke lever op til at være en manglende episode af historien om Olsen Banden, er den en god salut i fejringen af den første films 40-års jubilæum.
Olsen Banden og Den Russiske Juvel. Musical. Instruktør: Peter Langdal
Manuskriptforfatter: Anders Thomas Jensen. Koncertsalen i Tivoli. Til 5. april.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278