Teitur vil fortælle historier der er som ¤¤et øjeblik i tiden og hvor slutningen står åben¤¤. Og det lykkes i mange af numrene
af Mikael Strandbech
På forsiden af færøske Teiturs nye cd 'The Singer' står en tegneseriefigur, som virker lidt hjælpeløs og genert. Den står på en scene indrammet af et tungt, blodrødt velourscenetæppe bundet op med guldsnore. Denne forside er meget rammende for Teiturs musik. På den ene side indadvendt og naiv. På den anden storslået og lettere parfumeret.
Numrene på 'The Singer' er for en stor del langsomme, rolige og centeret omkring vokalen og tekstens fortælling. Teitur vil fortælle historier der er som 'et øjeblik i tiden og hvor slutningen står åben'. Og det lykkes i mange af numrene.
Men rigtig spændende bliver det, når han rammer den rigtige balance mellem det indadvendte og det storslåede. Det gør han i 'In Your Great Book', 'We still drink the Same Water' og 'Legendary Afterparty'.
Desværre er der en håndfuld sange til sidst på cd én, der forbliver uinteressante og aldrig kommer på vingerne.
Men det er tydeligt, at Teitur vil os noget - hvorfor ellers tage op til et gammelt, svensk og vinterlukket hotel for at sætte scenen til sin nye cd.
'The Singer' er Teiturs fjerde cd. Han har allerede turneret det meste af verden med navne som Rufus Wainwright, Aimee Mann and John Mayer.
På cd`en har Teitur fået hjælp fra den færøske komponist og arrangør, Trndur Bogason, til de mere orkestrale arrangementer, der præger denne udgivelse.
'The Singer' er derfor noget anderledes, end de tidligere udgivelser, hvor det var guitaren og keyboardet, der var i centrum.
Teitur. 'The Singer'. Playground Music.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278