23 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Protester mod 104-årig nazi-sanger

Protester mod 104-årig nazi-sanger

Tirsdag, 19. februar, 2008, 00:00:00

Johannes Heesters sang for Hitler og besøgte kz-lejren Dachau. Nu er han tilbage i Holland og gav koncert

Den hollandske sanger Johannes Heesters på 104 år blev op til og under en koncert i weekenden i Amersfoort konfronteret med sin støtte til nazi-Tyskland under krigen.
Der var demo udenfor koncertsalen.
Johannes Heesters, der har boet i eksil i Tyskland siden krigen sang ofte for nazisterne, selv Hitler. Sangeren besøgte også kz-lejren Dachau.
Efter Anden Verdenskrig blev Heesters ikke dømt, men folket udstødte ham som en kunstner, der havde tjent penge på at underholde nazisterne.
'Det er kendsgerningen og vi har - på vegne af ofrene - et problem med at han vender tilbage', sagde en af arrangørerne af demoen, Piet Schouten, til den landsdækkende hollandske radiostation NOS.
Men den hollandske avis Trouw støttede lørdag i sin leder Heesters-koncerten.
'Pletten vil aldrig være der, men Heesters er velkommen hjem i Holland. Det er rart, at han kommer her 104 år efter sin fødsel. Det er i dag let for mennesker, der voksede op efter krigen, at fordømme dem, der samarbejdede dengang, Men hvad ville de selv have gjort under lignende omstændigheder?,' stod der i avisen.
En flok ny-nazister dukkede op foran koncerthuset i byen og støttede Heesters.
800 kom for at høre den 104-årige sanger, og de blev alle sluset ind i salen under store sikkerhedsforanstaltninger.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. feb. 2008 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur