Frustrationsteater om demokratiets degenerering i EU til akkompag-nement af europæiske melodigrand prixsange og en kiwi i showglimmer

af John Bruun
Demokratiet rådner... men er der nogen bedre alternativer?
I en løs revy-form synger og sketcher fire veloplagte skuespillere på Camp X Rialto i København en række tekster om et demokrati, der har taget en skør udvikling.
Mere og mere magt havner i EU, mens befolkningen bliver mere og mere uinteresseret i, hvad der foregår.
Dét er en af pointerne i showet, som alle tilskuere ikke nødvendigvis får med sig. Pointen bliver nemlig præsenteret i Gry Guldager Jensens pauseforedrag, som tilskuerne ikke er tvunget til at se. Man kan bare gå ud i baren - og symptomatisk nok vælger de fleste tilskuere på premiereaftenen dén løsning, da de hører, at det handler om EU (eller også var de bare tissetrængende og tørstige).
Inden da har vi været udsat for en ujævn bølge af sjove, skarpe og mindre skarpe tekster om det demokrati, der er mere og mere styret af den markedsøkonomi, det går hånd i hånd med.
Indslagene præsenteres i en scenografi, der er domineret af et blåt bagtæppe med EU`s stjerner. Bagtæppet kan bruges til videoprojektioner, og i siderne er placeret to store videoskærme, der transmitterer live fra et videokamera, med hvilket en fotograf filmer de optrædende. Det gør forestillingen dejligt levende. En udstrakt hånd til et ungt publikum fra et teater, der gerne vil blæse teatrets støvede og ophøjede image hen, hvor peberet gror.

Amok
Efter pausen ser vi blandt andet Søs Egelind gå amok på os danskere på tilskuerrækkerne. Hun koger af arrigskab. Gal over selvfede danskere giver hun en opsang til alle, der flygter fra ansvaret. Kunstnere med rigtige meninger med Christianiacykler og partisantørklæder, der kører hjem til natmaden i firhjulstrækkeren. Men det er jo i orden, når bare brødet er økologisk.
Og Benjamin Boe Rasmussen er en selvoptaget kunstner, klædt ud som kiwi, der skal have en forestilling til at fungere med hjælp fra de tre andre skuespillere samt musikerne (det er der også!) og teknikerne, men ender med i hidsighed at have fyret hele bundtet.

Indhold og form
'Democrazy' er produceret af den løst sammenhængende teaterforening Mind Group, som gerne vil modernisere teatret både i indhold og form ved at lade det smelte sammen med andre kunstarter og lade sig inspirere af videnskaben. God ide.
I forestillingen Demo-crazy har det den positive effekt, at vi også får nogle stærke tekster baseret på facts, men stykket mangler lidt modet og den samlende ide. Modet til at sige: Lige præcis dette er for galt.
Det skal laves om. Eller, her er et svar. Brug det!
Så man kan gå ud af teatret med en følelse af, at her er et udsagn, du må tage stilling til... hvis det ej blot skal være til lyst.

Democrazy. Af Mind Group. På Camp X Rialto indtil 29. marts.