Ny bog om Lenin påstår, at han var en politisk fundamentalist, der tilmed i `utopiens navn var rede til at bruge de mest hensynsløse midler` for at undertrykke hele den russiske befolkning

af Benjamin Egerod
Niels Erik Rosenfeldt er lektor ved Københavns Universitet og står bag en lang række udgivelser om østeuropæiske forhold med særlig vægt på den sovjetiske æra.
Med denne faglige ballast skulle man tro, at Rosenfeldt tilstræbte en vis videnskabelig objektivitet, men det er det stik modsatte, der gør sig gældende i hans seneste bog, 'Lenin - en revolutionær fundamentalist.'
Som det fremgår af titlen, udråbes den første sovjetiske statsleder til en politisk fundamentalist, der tilmed i 'utopiens navn var rede til at bruge de mest hensynsløse midler' for at undertrykke hele den russiske befolkning.
Over 288 sider søger Rosenfeldt at tegne et billede af Lenins liv fra vugge til grav. Den biografiske skildring er loyal og meget omfattende, men afviger aldrig fra en forudindtaget holdning om, at Lenin var en hensynsløs forbryder.

Teoretiske misforståelser
Rosenfeldt underbygger efter eget udsagn sin opfattelse af Lenin med originalkilder. Så vidt, jeg kan udlede af den noget kryptiske indledning til litteraturlisten, har Rosenfeldt dog ikke benyttet tekster af Lenin selv.
I stedet har han gjort brug af 'detaljerede henvisninger' til Lenins tekster i en Lenin-biografi af Robert Service. Og det kan meget vel være en af årsagerne til misforståelserne i hans fremlæggelse af Lenins teorier.
For at nævne et konkret eksempel henviser Rosenfeldt til 'Hvad må der gøres?' og erklærer ganske rigtigt, at Lenin sluttede, at marxismen ikke opstod i arbejderklassen selv, men blev tilført den udefra. På baggrund af dét konkluderer han, at Lenin mente, at revolutionens fortrop ikke kunne være del af arbejderklassen. Det er direkte forkert, da Lenin mente, at byproletariatet måtte danne fortrop for de udbyttede massers revolution.

Afstand til marxismen
Gennem hele værket tages der mere eller mindre direkte afstand til den marxismen. Alene dét, at den marxistiske udviklingslære gennemgås på under en kvart side, gør, at den fremstår overfladisk og naiv. Dermed kommer Lenin også til at virke mere som en galning end én, der handler ud fra en egentlig videnskabelig teori.

Grusom revolutionær terror?
Sovjetstyrets påståede terror er et gennemgående tema for Rosenfeldt. I tiden efter revolutionen beskriver han tilfældig bolsjevikisk terror med henvisning til tekster, hvor Lenin forsvarer brugen af terror. Han underbygger ikke sine påstande med reel empiri (erfaring, modsat spekulation red.) - hvilket siden er hans grundlag for at erklære marxismen uvidenskabelig.
Det er dog vigtigt at erkende, at tiden efter revolutionen ikke var en dans på roser. Der skete uden tvivl overgreb, men her må de samfundsmæssige forhold tages i betragtning. Der var kun en svag stat, da man netop havde ødelagt den borgerlige og søgte at erstatte den med rådssystemet - ideelle betingelser for den begyndende borger- og interventionskrig.
Midt i kaoset var det nødvendigt med en stærk og handlekraftig centralmagt. Derfra og til den organiserede terror, som Rosenfeldt beskriver, er der langt.
Kort sagt er der ikke meget positivt at sige om Rosenfeldts Lenin-biografi. Han søger ensidigt at fremstille Lenin som en fanatiker, der ikke havde nogen nære venner, kun kortvarige bekendtskaber, der holdt så længe, det gavnede revolutionen.
Hvad værre er, at Lenins teorier oprulles som var de uden indhold og ofte direkte forkerte. Alene titlen er letkøbt - ordet fundamentalist appellerer til den laveste fællesnævner.

Niels Erik Rosenfeldt: Lenin - en revolutionær fundamentalist. 288 sider, illustreret. Høst og Søn. Kr. 299, vejl.