En eftermiddag med Edith Sødergran-tekster sat i musik af Anna Kruse
af Ib Olsen
Anna Kruse malede med sit oplagte band lørdag i Pakhuset i Slagelse en speciel art nordisk klangfarve. Det blev en skøn blanding af swingende lyrisk jazz og folkelige, fængende melodier.
Musikerne i Anna Kruses band var Eva Malling på bas. Lisbeth Diers, percussion. Nicholas Kingo, elklaver, sav og harmonika. Jesper Løvdal, tenorsax, sopransax og fløjte.
Anna Kruse har sunget jazz i Danmark siden hun kom hertil for ni år siden for at studere på Rytmisk Musikkonservatorium i København. Hun blev så facineret af byen, at hun er blevet der siden.
Edith Sødergran (1892-1923) levede i Finland, men skrev på svensk. Hendes digte taler også i dag direkte og intensivt til læseren. Synd at hun ikke kom til at opleve Anna Kruses musikalske fortolkning af digtene - bedre kan det ikke gøres.
Lisbeth Diers fik et fortjent meget stort bifald efter en længere solo. Vi fik lov at høre Jesper Løvdal på både tenorsax, sopransax og fløjte. Han hører jo til blandt vore allerbedste saxofonister. Nicholas Kingo viste sig at være en glimrende musiker på elpiano, harmonika og sav. Spinkle Eva Malling kunne næsten gemme sig bag sin bas. Det var et dejligt genhør.
Godt at vi efterhånden har flere kvindelige bassister i topklasse. Der var langvarigt fortjent stående bifald, da koncerten var slut. Ekstranummeret tilegnet en kat var vældig morsomt lavet.
Til efteråret forventer de at udgive deres første cd, som man kun kan se frem til at anmelde.
'En eftermiddag med Edith Södergran-tekster, sat i musik af Anna Kruse'.
Pakhuset, Slagelse, lørdag.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278