I dag har en ¤¤lille¤¤ film ¤¤The Cats of Miri-kitani¤¤ premiere. Men det er en meget stor filmoplevelse.
af Steen Flemming Jørgensen **foto**
Godt at de såkaldt små og smalle film vises i de små, alternative danske biografer. Der spilles stadig film af meget højt kvalitet. Film, der tør tage politisk stilling.
Filmen 'The Cats of Miri-kitani' er en sådan. Det er en smuk beskrivelse af en japansk mand, der lever på gaden i New York nær Soho. Han tegner katte og sin fortid.
Mirikitani laver tegninger om sin tid i interneringslejre. Her blev over 160.000 japanere interneret, da USA gik i krig med Japan i 1941. Mange af dem blev frataget sit amerikanske statsborgerskab, ca. to-tredjedele. Mirikitani sad i tre år. År, han aldrig glemmer. Han var bare gemt væk.
Filmen tager her nogle paralleller op til den 11. september 2001. Hvor mange i USA talte om internering af arabere og de specielle ID-kort til folk fra arabiske lande? På trods af, at de var amerikanske statsborgere.
Den lille japanske krumbøjede kunstner, der lever hele døgnet på gaden, bliver taget ind i varmen af instruktør Linda Hattendorf, og langsomt begynder livet at få en nutidig sammenhæng for den japanske kunstner med de smukke koloristiske farvede malerier og tegninger.
Filmen 'The Cats of Miri-kitani' har dansk tekst. Flot, når mange af de store filmselskaber beklager sig over de vanskelige forhold og de store omkostninger, de har, når der skal dansk tekst på.
Sludder og vrøvl.
The Cats of Mirikitani.
Instruktør: Linda Hattendorf. Premiere i dag i Husets Biograf, København og Øst for Paradis i Århus.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278