I stykket ¤¤Ekstrem¤¤ er mændene på scenen. Fire mænd alene og isolerede, uden samspil og social kontakt. Ku` det være mere ekstremt og egentlig meget værre?

af Nick Bruun
Stykket 'Ekstrem' på på Edison i København består af fire monologer om mænd. Ved starten er scenografien fire enmands-borde med stol, tværs over scenen, og sådan bli`r det ved - de holder sig ved hvert deres bord.
Vi møder den desperat fræsende nedslukthed af en mand (Morten Hauch-Fausbøll) der er krakeleret efter datterens grufulde selvmord, og ægteskabets deraf følgende nedfrysning. Uendelig modigt og hudløst spillet af Hauch-Fausbøll. Stor præstation. Lyn-hurtig i sin argumentation med den fiktive partnerske gennem mange år. Rammende og ensomt.

Drengebarnet
Vi møder drenge-barnet (Kristian Halken) i stor krop der aflirer en verbal porno-strøm, for derefter at vågne op til dåd/dydig respekt for modparten. Senere er det skabet der ikke kan holdes lukket - ud må man springe (selv om det er undercover og på lånt tid). En bus kommer i vejen.
Den ældre direktør-type (Lars Lunøe) med cognac-glas i hånd, overrasker (dobbelt) med en fortælling om et liv underlagt en kvindes dominans.
Knude-manden (Søren Malling) ønsker egentlig ikke at sige noget, men vil alligevel gerne forklare: hvorfor det gik som det gik (og det gik galt!) Kærlighed er hans forklaring.
Mallings præstation virkede uhyggelig vellykket og kølig, uforudsigelig.
Der er mere eller mindre udtalt tale om skjulte hemmeligheder og mareridt i historierne.

Kynisme
Kynisme og kærlighed er tæt sammenslyngede i dramatiker Peter Asmussens urpremiere på sit seneste værk. Og - ja, historierne findes og er sikkert rigtige. Men når det nu er ekstremt - hvor er så (indholdsmæssigt) - den danske mand 2008 med krigsdeltagelse, tegnings-pis, enhver-er-sin-egens-fucking-lykkessmed og forbrug-forbrug-for-misbrug henne? En snig-skytte-historie i stykket virker påklistret. Hvor er (form-mæssigt?) samspillet og denne store chance for at lade disse fire store skuespiller-mænd spille sammen? Vise os menneskets(og her mændenes) sociale liv udforsket og nær-læst? For vi er jo først og fremmest noget i kraft af vores sociale sam-og mod-spil. Omvendt kan man sige at stykkets form viser isolation og asociale livsbetingelser.
Indvævet i stykket er der en fremtidsbringer eller et fortids-minde, i skikkelse af en dreng. Han tilfører forestillingen en masse symboler. Af dem kan man vælge at se tråde ud af ekstremerne, ind i livet.

Ekstrem. Af Peter Asmussen. Edison. København. Instruktion:Alexa Ther. Scenografi: Camilla Bjørnvad. Til 19. april.