Udstilling viser, at dét at se på skulpturer ikke kun er til nydelse - det er mere til refleksion og overvejelse. Der skal arbejdes med det. Er nydelsens tid forbi?

af Tovemarie Petersen **foto**
Begrebet skulptur har ændret sig gennem tiderne.
Det kan man forsikre sig om ved at se udstillingen, som ni kunstnere i alle aldre i øjeblikket fremviser i deres fælles udstillings- og arbejdssted i Sydhavnsgade i København.
Det drejer sig om kunstnerne Martin Erik Andersen, Thomas Bang, Anders Bonnesen, Ib Braase, Jørgen Carlo Larsen, Cristian Lemmerz, Heine K. Lausen, Bjørn Nørgaard og Kirsten Ortwed.

Hvad er skulptur?
Ja, men først lidt kunsthistorisk baggrund.
Begrebet skulptur har virkelig ændret sig - lige fra tidligste ægyptiske relieffer og figurer, de tidlige arkaiske gravmæler over renæssancen med dens opdagelse af anatomien og hele menneskekroppen, til de forskellige stilperioder til den non-figurative, abstrakte billedform. Noget, som i netop i dag er fremherskende med den såkaldte proces-orienterede skulptur, som netop ikke er beregnet til at henstilles på offentlige pladser til glæde for forbipasserende, som vi kender det fra vore parker og pladser. Men som er et tidsmæssigt indslag som virker i den tid, det evt. er udstillet i en eller anden sammenhæng. Med et indhold til fortolkning, enten umiddelbart eller ved hjælp af en vejledende tekst.
Det er således ikke kun til nydelse - det kan det dog også være, men mere til refleksion og overvejelse. Der skal arbejdes med det. Nydelsens tid er forbi?

Stor mundfuld
De ni kunstnere, der udstiller i Sydhavnsgade i øjeblikket er alle uddannet på Kunstakademiet i årene fra 1950 til vore dage.
Deres værker er en stor mundfuld. Men vi forholder os hér til det, vi kan se, og gør vores bedste.
Det er alle værker, placeret på gulvet og man kan gå rundt om dem og se dem fra alle vinkler med hver sit indtryk. Ved hjælp af den ledsagende tekst i kataloget, kan man komme ind til hensigten med værket. Det er en stor hjælp og absolut nødvendigt.
Dertil skal der et åbent sind og vilje til at arbejde med - for derved at opnå en oplevelse, som er udover hverdagen. Det er hermed op til den enkelte hvad udstillingen opnår.
Anmelderen selv har kun sin egen oplevelse og indtryk at give videre, ikke nogen bedømmelse, men en beskrivelse af disse. Hvis jeg skal fremhæve et enkelt værk, er det udelukkende på grund af mine personlig forudsætninger, ligesom det må være det samme for alle andre.
Men derudfra vil jeg omtale Heine Klausens to figurer, Et værelse med udsigt og Room at the top. De udgør synsmæssigt to afsluttede figurer, og ligner altså mere den klassiske form for skulptur, et skulpturelt billede, man kan gå rundt om, og som for min skyld også kan blive stående som på et passende sted.
Deres skrøbelige sammenstilling af udskårne spånplader i stumper og stykker med skjulte rum og kasser med indhold, udgør tilsammen et skønhedsindtryk, som vel heller ikke bør udelukkes helt.

Udstillingen 'Op i limningen'. Torsdag-lørdag kl. 12 til 17. Til 13. april. www.skulpturi.dk