Professor Tim Knudsen vil rokke ved den skabte illusion om, at demokratiet i Danmark er stabilt og uforanderligt. Demokratiet er under pres på en lang række områder, mener han

af Mauri Johansson
Det er en bekymret professor Tim Knudsen, der sætter spørgsmålet om demokratiet i Danmark til debat. I 2006 lagde han ud med bogen 'Fra enevælde til folkestyre'. I 2007 fulgte han op med 'Fra folkestyre til markedsdemokrati'.
I den første bog forsøger Tim Knudsen, som er professor i offentlig forvaltning ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, at definere demokratibegrebet. Han går tilbage til 1700-tallet hvor 'nogle særlige ideer blev kernen i det moderne vesterlandske demokratis idealer: principperne om folkesuverænitet, dialog og politisk lighed.'
Visse institutioner er uomgængelige: 1) Nogle frihedsrettigheder, der i det mindste omfatter a. retten til at danne og tilslutte sig organisationer og foreninger, herunder politiske partier b. ytringsfrihed c. adgang til alternative informationskilder uden censur samt 2) Et fungerende og ansvarligt repræsentativt system, a. hvortil stort set alle voksne har ret til at opstille og stemme (et menneske, en stemme) ved frie og retfærdige valg og b. institutioner der sikrer at den førte politik bliver afhængig af stemmeafgivning, eller med andre ord, at statsapparatet er ansvarligt overfor et valgt parlament eller en valgt leder af den udøvende magt.

Demokratiudvikling
Tim Knudsen mener, at der i Danmark allerede under enevælden var tilløb til dele af disse kriterier og at Grundloven i 1849 anerkendte frihedsrettighederne.
Den rådgivende stænderforsamling i 1834 åbnede for et repræsentativt system, udvidet til et to-kammerparlament i 1849 og et et-kammerparlament i 1953. Hemmelig afstemning indførtes i 1901 og i 1915 fik kvinderne stemmeret. Valgretsalderen er trinvis nedsat fra 30 år til 18 år i 1978. Fra 1961 medførte modtagelse af sociale ydelser ikke længere tab af stemmeret og fra 1970 kunne syge og fanger også afgive stemme. Men ordene 'demokrati' eller 'folkestyre' findes ikke i Grundloven.
Tim Knudsen konstaterer at der er ca. 70 eksempler på, at demokratier er forsvundet. Han vil rokke ved den skabte illusion om, at demokratiet i Danmark er stabilt og uforanderligt. Han opfatter samfundet som konfliktfyldt og at det nærmest er held at landet ikke har gennemlevet borgerkrige, væbnede opgør, politiske mord eller religiøse stridigheder.
Tim Knudsen beskriver tre typer demokrati:
A. konkurrencedemokrati, hvor borgerne vælger den politiske elite, der så træffer beslutninger. Dette skete under folkestyrets tidlige år.
B. deltagerdemokrati: ud over at vælge er borgerne også aktivt deltagere i overvejelser og diskussioner om fællesanliggender men uden formel indflydelse på beslutningerne.
C. markedsdemokrati, hvormed Knudsen mener 'det hurtige demokrati' præget af individualisering og markedsgørelse, der erstatter den fælles kvalificerende drøftelse. Markedsfrihed frem for åndsfrihed trumfer.
Det er denne sidste type, der bekymrer Knudsen på grund af den voksende materielle ulighed under mere centralistiske styreformer.

Demokratiafvikling
I den seneste bog fremkommer Knudsen med en omfattende dokumentation for at udviklingen, især siden chokvalget i 1973, der fordoblede antallet af partier i Folketinget, er præget af tendenser der tydelig går i retning af en indsnævring af det reelle demokrati.
Ved Danmarks indtræden i EF fra 1973 afskrev landet sig en lang række styringsmuligheder samtidig med at åbningen overfor omverdenen trin for trin har reduceret de økonomiske, pengepolitiske, valutariske (fastkurs til Euroen) og finansielle styringsmuligheder.
Udviklingen går fra en velfærdsstat til en social konkurrencestat. Danmark har fraskrevet sig muligheden for at devaluere (Schlüter) og konjunkturregulering er nærmest blevet en umulighed. Strømmen af direktiver og forordninger fra EU er enorm og 3/4 af dem har direkte lovkraft her. Op til 80 procent af de vedtagne love i Folketinget i 2000-2001 var afledt af EU-direktiver.
Gennem NATO er Danmark blevet bundet op på en 'aktivistisk' udenrigspolitik der betyder deltagelse i offensive krigshandlinger over hele kloden, kaldet 'fredsskabende' operationer (Irak, Afghanistan). Gennem OECD er vi blevet påført en økonomisk-politisk ideologi der fremmer en ekstrem markedsgørelse, præget af den såkaldte Chicagoskole, med nedrustning af det offentlige område.
Den offentlige forvaltning er blevet tvunget over i det der kaldes 'New Public Management' (NPM), der præges af slagord som effektivitet og konkurrenceevne og en evig omstillingsparathed. Man decentraliserer fra statstoppen, men bevarer den afgørende magt. NPM indebærer en nedprioritering af personaledemokratiet.

Medierne på speed
Der er siden 2001 sket en tendens til blokpolitisering af pressen. Kommentarer og analyser dominerer over nyhedsstof. Avisernes spidsnyheder formidles videre i de elektroniske medier. Politisk 'troløse' journalister springer uforfærdet mellem medierne og partierne, ikke mindst som spindoktorer. Der er meget høj ejerkoncentration og stærke samarbejdsaftaler mellem medierne.
De store statstilskud til partierne svækker interessen for medlemsplejen og de fleste partier har haft støt faldende medlemstal og derved kontingentbidrag. Partierne bliver medie og markedspartier, resultatorienterede salgsorganisationer der er ude på stemmefiskeri. Vælgerne er troløse.
Politikken er blevet DJØF-iseret, det vil sige præget af økonomer og politologer. Finansministeriet har fået en uhørt magtstilling. Magten i regeringen er koncentreret på få centrale ministre. 'Fogh-regeringen har sat nye standarder i Danmark med hensyn til at begrave mere tvivlsomme nyheder'.

Det kommunale demokrati
Den tidligere kronjuvel i det danske demokrati, det kommunale demokrati, er udsat for en massiv afdemokratisering og overgang til statslig styring af hidtil usete dimensioner. Magten lokalt flyttes til embedsmændene.
Man må indrømme, at alene dette begrænsede udpluk fra Tim Knudsens bøger giver smæk for skillingen. Men er Knudsen bekymret nok?

Idealmodellen
Havde han nu taget idealmodellen for demokratisk styre som udgangspunkt, nemlig demokratiet i den antikke græske bystat Athen, er der muligvis endnu større grund til bekymring.
Den canadisk-amerikanske historiker og statsvidenskabsforsker Ellen Meiksins Wood har i bogen 'Democracy against Capitalism' (desværre ikke oversat til dansk) beskrevet det oprindelige demokrati. Der var det 'demos', folket, altså borgerne i bystaten, nemlig håndværkere, bønder på lige fod med et mindretal af rige, der havde tale og beslutningsret i alle politiske og økonomiske anliggender, der blev debatteret i fuld offentlighed.
Aristoteles præciserede, at det faktisk var det fattige flertals magt over det rige oligarki (fåmandsvælde). Men ved tilpasningen af dette idealbegreb i forbindelse med USA's konstitution, altså under et allerede veludviklet kapitalistisk samfundsøkonomisk system, lykkedes det konstitutionens fædre at udvande det oprindelige begreb således at de rige kunne sikres magten. Det skete ved det kunstgreb at indføre begrebet 'repræsentativt' demokrati. Herved kunne den fattige håndværker ganske vist stemme, men kun på en af de rige, der så forudsattes at kæmpe for den svages rettigheder.
Det er denne udvanding af demokratibegrebet der sidenhen er ophøjet til nærmest naturlov i Vesten. Valgkampen i USA i disse tider viser tydelig at det er rigdommen der uindskrænket har magten, trods en konstitution der teoretisk kunne fortolkes anderledes. Det er denne form for parlamentarisk demokrati som også Karl Marx allerede i midten af 1800-tallet fandt udemokratisk.
Så hvis Tim Knudsen havde valgt at tage idealmodellen med i hans demokratidebatbøger havde han og vi andre måske haft endnu større grund til bekymring over demokratiets stade i dagens Danmark.

Tim Knudsen: Fra enevælde til folkestyre. 224 sider. 299 kr. Akademisk Forlag, 2006.
Tim Knudsen: Fra folkestyre til markedsdemokrati. 480 sider. 399 kr. Akademisk Forlag, 2007.
Ellen Meiksins Wood: Democracy against Capitalism. Cambridge University Press, 2001, 300 sider.