Thomas Ortved, der tidligere spillede trommer i Sort Sol, når i soloudspil ikke de 110 procent vokalmæssigt hver gang, men samlet set er det en rigtig fed cd, der vokser ved hver gennemlytning
af Mikael Strandbech
Thomas Ortved er måske mest kendt som trommeslager i Sort Sol. Men nu har han lavet sit første soloalbum. 'Sun Pistol' hedder det.
En tankevækkende og smuk titel. Musikken er tung, mørk og cool i stil med Iggy Pop, David Bowie og Sort Sol. Smagfuldt er der iblandet etniske elementer, såsom tibetansk munkesang og japanske kudu-trommer.
Hilmer Hassig, kendt fra det hedengangne Love Shop, står for den fyldige og detaljerige produktionen og en fed, forvrænget spade. Teksterne handler om kynisme og drømme.
'America' beskriver et fata-morgana, der både fascinerer og bedrager igen og igen. 'Words of fire', spørger efter åndelighed. En åndelighed, der opgivet på 'Why play it soft?'.
'Cassandras Casino' er en både nøgent og drømmende fortælling, der spørger, 'where were you when we had the chance', efter at have konstateret, 'my life is made out of kisses from you'.
Thomas Ortved håndterer, foruden trommer, også keyboards og vokal. Vokalmæssigt når han dog ikke de 110 procent hver gang, men samlet set er det en rigtig fed cd, der vokser ved hver gennemlytning.
Thomas Ortved. 'Sun Pistol' Irmgardz 2.0
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278