Filmen ¤¤Flammen og Citronen¤¤ er bestemt en tur i biffen værd. Den viser borgerlige antifascister gå til kamp og der er ros til kommunisternes indsats under besættelsen

af Anders Fenger
'Kommunisterne kæmper, vi venter'
Ja, sådan mumler den ellers så aktive borgerlige modstandsmand, 'Flammen' til sig selv i den nye film om besættelsen, da han går gennem Vesterbro i København under folkestrejkerne i 1944, hvor de danske arbejdere siger stop overfor de tyske besættelse.
Frustrationen lyser ud 'Flammen', spillet overbevisende af Thure Lindhardt.
Flere gange under den 130 minutter lange film, 'Flammen og Citronen', nævnes kommunisternes indsats i modstandskampen.
Og det er mildt sagt ikke hver dag, der kommer en dansk biograffilm, som omtaler kommunisternes og arbejderbevægelsens indsats.
Men ikke kun derfor er filmen værd at anbefale for biografpublikummet. For i en tid med laden-stå-til og passivitet, dansk krig i udlandet, terrorhysteri og overdreven ladhed, er det forfriskende med en film, der viser unge, aktive anti-fascister gå til væbnet modstand mod en besættelse. Med livet som indsats. En vigtig del af dansk historie.
Filmen, der er instrueret af manden bag tv-serien, 'Edderkoppen', Ole Christian Madsen, vækker til debat, som er helt relevant i dag. Har man ikke ret - og pligt - til at yde modstand mod enhver uret og besættelse? Filmens svar er; jo.
Desuden kan man sagtens tolke filmen derhen, at 'Flammen' og 'Citronen' blev ofre for egen lemfældig omgang med det illegale liv. At de kom til at betale med selve livet på grund af deres virke som alt for 'løstgående missiler' i en - tilsyneladende - alt for individuel kamp.
Og måske giver filmen ikke et helt korrekt billede af den rå, illegale virkelighed, som mange modstandsfolk i adskillige bøger har beskrevet.

Godt filmhåndværk
Filmen 'Flammen og Citronen' er skåret lidt for meget efter Hollywood-skabelonen med tydelige helte, hjælpere og skurke. Filmen er lidt for lang. Lidt for forsimplet og ikke er helt tro mod de virkelige hændelser i vigtige scener.
Men det kunne være meget værre. Det er et godt filmhåndværk - Danmarks hidtil dyreste film med en stjernerække af skuespillere som Mads Mikkelsen (som 'Citronen - den 33-årige Jørgen Haagen Schmith) og Stine Stengade som 'Flammens' elsker, Ketty Selmer.

Likviderer
De befinder sig alle i det tysk-besatte København i 1944. 'Flammen' og 'Citronen' er Holger Danske-gruppens mest effektive våben. Ordrer til at likvidere stikkere og Gestapo-folk kommer oppefra, og 'Flammens' loyalitet overfor chefen Winther (Peter Mygind), er slet ikke til diskussion. Men efterhånden bliver flere likvideringer svære at se formålet med. 'Flammen' begynder at tvivle. Alt 'grumser' til og er ikke helt så enkelt i gråzonerne. Og stikkerne huserer!
Hvem er ven og hvem er fjende?
Heldigvis kammer filmen ikke over i en fordømmelse af modstandsbevægelsens - helt nødvendige - likvideringer af stikkere, som visse nulevende historikere ynder at rippe op i.
Der opstår også interessante scener midt i filmen, hvor modsætninger mellem den danske militærledelse, dansk-engelske faldskærmsagenter og 'Flammen' og 'Citronen blusser op.'
De to sidste giver ikke meget for at de fine herrer vil kontrollere modstandskampen. Eller lokke med militærtitler, 'når vi skal kæmpe mod Den Røde Hær' efter tyskernes nederlag,' som en militærmand siger i en central filmscene.
I stedet 'går 'Flammen' og 'Citronen' solo, desperate, desillusionerede og med følelsen af at være svigtet af deres foresatte. De beslutter kun at stole på hinanden og sætter alt ind på at få ram på den frygtede Gestapo-chef, Hoffmann (Christian Berkel)
Gå ind og se denne film! Den giver stof til eftertanke.

'Flammen og Citronen'.
Instruktion: Ole Christian Madsen. Premiere i dag.
Læs interview med Ole Christian Madsen
Modstandsmand: Det er en god film