23 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Moralske og politiske film fra Mexico

Moralske og politiske film fra Mexico

Tirsdag, 01. april, 2008, 00:00:00

Mexicansk film er på vej mod sin guldalder. Se med på Natfilmsfestivalen

af Mikael Strandbech
Natfilmsfestivalen viser i år seks mexicanske film under temaet 'Viva Mexico'
Af de seks film er de fem endnu ikke i dansk biografdistribution. De er desuden debutantfilm og kan som sådanne give et pejlemærke om mexicansk films fremtid.
Fra flere sider bliver det hævdet, at mexicansk film er på vej mod sin guldalder. Det skyldes især tre instruktører og deres film, nemlig Alfonso Cuarn (Children of Men), Alejandro González I–árritu (Babel) og Guillermo del Toro (Pans Labyrint). Disse tre film tog alle priser og fik stor opmærksomhed ved sidste års Oscaruddeling.
Fælles for de tre filminstruktører, der tegner mexicansk film, er at de vil fortælle moralsk og politisk komplekse historier.
Succesen kan ses som følgen af den såkaldte 'Nuevo cine mexicano' - 'ny mexicansk film' - med rod i start- 90`erne, centeret omkring instruktørerne Auturo Ripstein og Alfonso Arau.
Men det var først omkring årtusindeskiftet at mexicanske film for alvor fik international succes med filmene 'Love is a Bitch' af Alejandro González I–árritu og filmen '...Og din mor' af Alfonso Cuarn.
I filmen 'Two Embraces' af Dos Abrazos, der bliver vist under natfilmsfestivalen, følger vi fire personer, der på hver sin måde kæmper med ensomhed og manglende indsigt i eget følelsesliv. Historien, der består af to uafhængige fortællinger - der dog bliver bundet sammen på elegant vis - foregår i Mexico City. 'Two Embraces' stiller spørgsmålet: I hvor stor grad spiller det urbaniserede liv ind på vores sociale relationer. Og hvad kan vi gøre ved det?
Svaret er både råt, rørende og varmende. Der vises i alt seks mexicanske film under natfilmsfestivalen i år.

Natfilmsfestivalen slutter 6.april www.natfilm.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. apr. 2008 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur