Efter lang tids søgen er Bente Hansen nået til at tro på Gud som en skaber. Og hun har lidt ondt af os ateister og mener, at vi ikke tillader os selv at tro

af Eigil Nielsen, mag.art.psych.
Bente Hansen, tidligere redaktør for Politisk Revy og chefredaktør for Information argumenterer i bogen Gud og hvermand - en bog om tro og politik for, at man godt kan være socialist og kristen på samme tid.
Efter lang tids søgen er hun nået til at tro på Gud som en skaber og Jesus som den, der fortæller om hans godhed. Siden 1996 har hun endog været medlem af menighedsrådet i Københavns Domkirke.
Meget levende skriver Bente Hansen om de konfrontationer, hun som kristen har haft med mennesker, der erklærer sig som ateister og socialister. Men hun når til den konklusion, at 'værdierne er i virkeligheden de samme - det er tro eller ikke-tro, der er forskellen'.
Og det kan man godt forstå ud fra den måde, hun tænker og føler som kristen. Hun føler nemlig ansvarlighed for andre menneskers velfærd; hun er imod de imperialistiske krige og så videre. Hun tager afstand fra den bogstavtro kristendom. Hun synes biblen er for mandsdomineret.

Ondt af ateister
Bente Hansen har lidt ondt af os ateister. Hun mener, at der hos os må bestå et 'åndeligt tomrum'. Hun mener, at vi ikke tillader os selv at tro, selv om der efter hendes mening findes religiøsitet i ethvert menneske.
Hun mener, at vi på venstrefløjen i det hele taget ikke er så meget for følelser, og vi lader os ikke i tilstrækkelig grad gribe af en undren, når vi ser op på stjernehimlen. For hvis vi gjorde det, ville vi forstå, at der måtte være noget andet og større, noget åndeligt bagved - Gud. Og hun betragter det som en indskrænkning hos os ateister, at vi ikke forstår, at der må være et liv efter døden. Det er ikke så få mangler vi har!!
Hun forstår altså ikke, at livet og verden omkring os godt kan vække forundring, og at det samtidig kan være nok i sig selv.
Når der skal lægges noget til - en Gud og en evighed - er det faktisk en undervurdering af livet og verdensrummet.

Følelser og fantasi
Og hvad følelser angår: Ingen menneskelig aktivitet kan principielt foregå uden følelser. Hvilke følelser tror hun i øvrigt ikke, der har været forbundet med kampen for bedre kår for medmennesket hos den ateistiske socialist?! At vi ikke netop retter vore følelser mod en eller anden guddom behøver vel ikke at blive betragtet som en mangel.
Følelserne får os til at bruge fantasien og vor forestillingsevne. Intet nyt projekt er sat til verden uden forudgående eller samtidige forestillinger - hvoraf nogle må forkastes som urealistiske. Vor dagligdag bearbejdes i drømme eller vore fantasier, meget ofte i symbolsk form. I en vanskelig hverdag kan forestillinger om en hjælpende kraft uden for os selv godt være det, der gør det muligt at komme videre. Men for det realistiske menneske må det være væsentligt at kunne skelne mellem, hvad der er fantasi, og hvad er er virkelighed. Denne skelnen kan man godt savne hos religiøse mennesker, der lader en forestilling fremstå som en realitet, en sandhed. Det er mit indtryk, at det er det, der er sket hos Bente Hansen.

Samarbejde
Det er imidlertid rigtigt, som hun skriver, at uenigheder med hensyn til tro- ikke-tro ikke bør stille sig i vejen for et godt samarbejde for en bedre menneskelig tilværelse. Og det er vel hendes bogs væsentligste budskab!
Den kan måske også være med til at udvikle en diskussion om menneskelige værdier på den politiske venstrefløj.

Bente Hansen: Gud og hvermand - en bog om tro og politik. 187 sider. Kr. ca. 199,-. People`s Press.