23 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

SF`s kulturpolitik - partikultur uden røde faner

SF`s kulturpolitik - partikultur uden røde faner

Onsdag, 16. april, 2008, 00:00:00

De røde faner blev i starten gemt væk på SF`s seneste landsmøde. SF`s aktuelle popularitet er delvist baseret på en populistisk udmelding om, at en islamistisk gruppering skal ¤¤gå ad helvede til¤¤. I SFs kulturprogram er ¤¤Kulturel mangfoldighed¤¤ er da også en temmelig vag affære

af Klaus Haase
Socialistisk Folkeparti (SF) har sine kulturelle rødder tilbage i 1958 ved partiets dannelse. Partidannelsen var et resultat af, at tidligere medlemmer af Danmarks Kommunistiske Parti forlod den kommunistiske verdensbevægelse.
Med alle de stærke kulturelle traditioner, ideologi og historie med mere, som det ny parti SF lagde bag sig. Kun meget spredt har man bevaret levn af de kulturelle traditioner, som var ens ophav som for eksempel arbejdersange, det marxistiske verdensbillede osv.
SF tager udgangspunkt i reformer, og ikke revolutionære omdannelser af samfundet. Man mener, at samfundet 'gradvist kan vokse ind i socialismen' - med afsæt i Folketinget. Marx` navn nævnes efterhånden kun ved festlige lejligheder. Lenins navn er 'ikke eksisterende', og den russiske revolution var 'en historisk fejltagelse'.
Sådan er den officielle partikultur i dag. Ved det netop overståede landsmøde var de røde faner ikke synlige i mødesalen, men henvist til foyeren. I følge SF`s embedsmænd var dette sket 'for ikke at skræmme alle de nye medlemmer, man havde fået'.(1)
Hermed må siges, at de sidste udvendige rester af 'en rød partikultur' var gemt væk. Facaden skulle pudses af. I forbindelse med sidste valg udarbejdede SF et udspil omkring partiets kulturpolitik. Det vil fremgå af det følgende(2)

'SF VIL BESKYTTE PUBLIC SERVICE MOD PRIVATISERING'
SF bestræber sig på at beskytte Danmarks Radio(DR) og Public Service i Danmark. DR skal ikke undgælde for budgetoverskridelser i forbindelse med DR-byen.
Endvidere foreslår SF, at staten overtager det nye koncerthus, som herefter lejes ud til DR på rimelige vilkår.

'EKSPERIMENTERENDE KUNST MÅ GERNE KOSTE PENGE'
SF vil over to år afsætte yderligere 500 millioner kroner til kulturministeriets budget. Her nævnes meget overordnet at 'eksperimenterende og nyskabende kunst' skal støttes mere. Hvorfor inkluderes ikke samfundskritisk kunst?, kunne man jo spørge.

'KULTURTILBUD TIL BØRN ER ET KRAV'
SF mener, at børnekulturen har høj prioritet. Når det handler om at modtage 'kulturelle impulser'. Man vil gerne have, at 'flere kunstnere tilknyttes folkeskolen og de øvrige uddannelser. Der udarbejdes en handlingsplan, i et samarbejde mellem kulturministeriet og undervisningsministeriet',
Her savnes, at SF går ind til benet: Hvad er holdningen til reklameblokke på tv? Hvilke politiske tiltag vil man gøre mod den altdominerende kommercielle tv-kultur for børn?
Endelig er SF venligt stemt for børneteater, idet partiet: '...modsætter sig regeringens forsøg på at forringe børneområdet. Derfor skal den hidtidige refusionsordnining fastholdes'.

'...OG TEATERLIVET SKAL BEHANDLES PÆNT'
Her åbnes for partiets modspil mod den borgerlige regerings hærgen af dansk teaterliv:
'SF vil genindføre den refusionsordning for egnsteatre, som et flertal i Folketinget fjernede ved sidste seneste samling'.
Dette underbygges i det partiet mener, at: 'der findes i kulturlandskabet mange små teatre, som yder et væsentligt bidrag til kulturlivet' Dette giver i følge SF anledning til at kræve, at 'der skal på finansloven sikres midler til små teatre, som yder et væsentligt bidrag til kulturlivet'

'KULTUREL MANGFOLDIGHED OG BRED IDRÆT'
SFs aktuelle popularitet er delvist baseret på en populistisk udmelding om, at en islamistisk gruppering skal 'gå ad helvede til'.
Enhver kan se, at sådan en erklæring udelukker enhver dialog. Det kan sende mange uheldige signaler i mange retninger.
SFs afsnit om 'Kulturel mangfoldighed' er da også en temmelig vag affære. Man begrænser sig til at henvise til 'støtte til projekter som Images of Africa, initiativer om verdensmusik, nye impulser indenfor dans, film, der er produceret udenfor USA' m.v.
Endvidere tales der om at: 'udnytte de kulturelle kompetencer, der findes hos indvandrere i det danske samfund. Integration handler ikke kun om, at indvandrerne skal lære om dansk kultur. Det handler også om, at vi kan lære noget af dem'.
Det lyder jo sympatisk. Men mere konkrete kulturelle udspil savnes.
Dog nævnes SFs velvillige støtte til den brede idræt og dermed lægges en distance til eliteidrætten. SF fremhæver at: 'Idrætten skal bruges som et langt mere offensivt instrument i integrationspolitikken og i en udenrigspolitik, der satser på tolerance og forståelse i stedet for konflikt og aggression'.
Måske skulle man frem over - i stedet for at bede mennesker om at skride ad helvede til - søge dialogen. Hvad med en god fodboldkamp?

STOP NEDSKÆRINGER PÅ FOLKEBIBLIOTEKER
Som bekendt har den borgerlige regering nærmest begået en massakre på folkebibliotekerne. Under dække af kommunesammenlægningerne. Det vil SF have stoppet. Idet partiet betragter folkebibliotekerne som 'centrale fora for en folkelig kulturpolitik'. Denne kulturfaktor vil SF gerne sikre med 'Målrettede tilskud til kommunerne'.

KUNSTNERE OG SOCIAL TRYGHED
Foruden bibliotekerne har kunstnere og i særdeleshed skuespillere været udsete nedskæringsobjekter ved kommende ændringer i dagpengeloven. Mange skuespillere må gå arbejdsløse mellem deres store præstationer på scene og i film.
SF nævner i den forbindelse skuespillernes og kunstneres kummerlige kår.
'Dette medfører et samfundsmæssigt tab af kunstnerisk kompetence, hvilket vil få konsekvenser for den fødekæde som er nødvendig, hvis niveauet i dansk kunst skal fastholdes'.
Endvidere, 'SF vil foreslå, at der etableres en pensionsordning af kunstnere, som ikke har pensionsordning andetsteds. der skal være egenbetaling, hvor så staten supplerer op. Statens Kunstfond skal tilføres flere midler med henblik på at der etableres flere livsvarige ydelser'
Samtidig vil SF beskytte kunstnerne mod markedets medieplatforme. Partiet ønsker, at 'Hele ophavsretsområdet kulegraves med henblik på at fremtidssikre ophavsretten'.

ER FARVEN FALMET?
SF går ind for et kulturhus for de unge i København, men man bliver nødt til at gå til partiets ungdomsorganisation SFU, hvis man vil have nogle mere røde udmeldinger i den forbindelse. Ungdommen er som bekendt fremtiden. Også politisk og kulturelt. Lad derfor SFU få det sidste ord i den forbindelse:
SFU starter med at protestere mod nedrivningen af ungdomshuset på Jagtvej 69, og udtaler i den forbindelse:
'Nedrivningen af ungdomshuset passer dog som fod i hose med regeringens kulturpolitik, der fortrinsvis tilgodeser den etablerede main-stream-kultur'
'SFU vil ikke acceptere den borgerlige kulturkamps kommercialisering og ensretning af kulturen og mobiliserer derfor til venstreorienteret kulturkamp for retten til alternativitet og mangfoldighed - mod ensretning og formynderi'. (3)
Den røde farve på fanerne synes ikke at være falmet hos de unge - SFU`erne!


Kilder.
1) Ekstra Bladet søndag d. 13. april 2008.
2) Kulturpolitiske mærkesager for SF i det nye Folketing.
3) Borgerlig kulturkamp anno 2007. SFU (af Kasper Fuhr Christensen)

@OSKOskr.Box:Kulturpolitik
Vi ser i en række artikler på, hvad Folketingets partier har at byde kulturen. Et er jo fine ord på papir, noget andet er praksis. Hvordan ser de kulturen - som en vare, som et overflødigt gode, som essensen af samfundets tanker og værdier, som et våben? Vi kigger også i artikelrækken på, hvad der kunne være et bud på en socialistisk og kommunistisk kulturpolitik- og hvad der er den største udfordring for kulturen i klassekampen.

>
@b:>
>SF tager udgangspunkt i reformer, og ikke revolutionære omdannelser af samfundet. Man mener, at samfundet 'gradvist kan vokse ind i socialismen' - med afsæt i Folketinget. Hvad betyder det for kulturpolitikken? Ved det netop overståede landsmøde var de røde faner ikke synlige i mødesalen, men henvist til foyeren. I følge SF`s embedsmænd var dette - i følge Ekstrabladet - sket 'for ikke at skræmme alle de nye medlemmer, man havde fået'. Fanerne kom dog senere på plads i salen.

@b:SF mener, at: 'der findes i kulturlandskabet mange små teatre, som yder et væsentligt bidrag til kulturlivet' Dette giver i følge SF anledning til at kræve, at 'der skal på finansloven sikres midler til små teatre, som yder et væsentligt bidrag til kulturlivet'. Foto fra forestilling af
Odsherred Teaterskole, der blev etableret i 1996 samtidig med Odsherred Egnsteater.
Foto: Nils Juel Berg)

@b:SF går ind for et kulturhus for de unge i København, men man bliver nødt til at gå til partiets ungdomsorganisation SFU, hvis man vil have nogle mere røde udmeldinger i den forbindelse. her det nye ungdomshus på Dortheavej i København.
I Foto: Steen Flemming Jørgensen.

@b:Marx` navn nævnes efterhånden kun ved festlige lejligheder i SF. Lenins navn er 'ikke eksisterende', og den russiske revolution var 'en historisk fejltagelse'. >

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. apr. 2008 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur