Man kan i hvert fald konstatere, at de REM er vendt tilbage, til noget, der ligger nær deres egentlige udgangspunkt. Og de spiller hurtigere end nogensinde før
af Mikael Strandbech
R.E.M`s nye cd 'Accelerate' starter veloplagt og energisk med tre veltrimmede, hurtige og kontante numre. De elektriske guitarer står helt centralt i lydbilledet.
Der er velfortjente tekstmæssige ørefigener til massemedierne i 'Living well is the best revenge'. Der er vrede over menneskeheden ikke er nået længere, end den er, på 'Man-sized wreath' og i ' Supernatural Superserious'.
Ligesom der er hug til den amerikanske regering i 'Houston' for deres måde at håndtere katastrofen på, som opstod efter orkanen Katrina.
R.E.M har på de tre forrige albums, 'Up', 'Reveal' og 'Around the sun' prøvet at omdefinere sig selv igennem formmæssige og instrumentale eksperimenter. Det har ikke været nogen udpræget succes. Heller ikke salgsmæssigt.
På 'Accelerate', som er bandets fjortende album, er de tilbage til deres velkendte enkle form, endog i en nedbarberet udgave.
Om det er denne tilbagevenden til gamle vaner, der gør, at en håndfuld af numrene mangler en afgørende gnist og liv, skal være usagt. En kedelig fornemmelse af venstrehåndsarbejde, melder sig desværre i disse numre. R.E.M. light.
Men når det er sagt, skal det også siges, at titelnummeret, 'Accelerate' og 'Song for the Submarine' hæver sig flot og giver løfter for fremtiden.
Man kan spørge sig selv, om den mission, som R.E.M. bevægede sig ud på over de tre forrige albums er lykkes.
Man kan i hvert fald konstatere, at de er vendt tilbage, til noget, der ligger nær deres udgangspunkt. Og de spiller hurtigere end nogensinde før.
R.E.M.Accelerate. Warner Records.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278