Filmen ¤¤There will be blood¤¤ handler på et overordnet plan om skruppelløs kapitalisme og hyklerisk religiøsitet, men også om, og især om personlige dæmoner
af Mikael Strandbech
Instruktør Poul Thomas Andersons film 'There will be blood', er baseret - om end noget løst - på den socialistiske amerikanske forfatter, Upton Sinclairs roman 'Oil!' fra 1927.
Filmen handler på et overordnet plan om skruppelløs kapitalisme og hyklerisk religiøsitet, men også om, og især om personlige dæmoner.
Filmen starter med en lang, ordløs sekvens, hvor en mand (Daniel Day-Lewis) bearbejder en klippevæg med en indædt stædighed. Vi ved nu noget om denne mand ved navn Daniel Plainview.
Vi følger ham nu ensomt arbejdende, med livet som indsats, til han finder olie. Herefter udvikler han sit firma og får en adoptivsøn, da en af hans arbejdere bliver dræbt.
Ikke tæt på
Firmaet vokser og bliver et familiefirma - hvilket jo er tillidsvækkende og godt for forretningen. Sønnen (Dillion Frasier) er der altid, et skridt bagved tavs og bleg. Der er ingen mennesker, der får lov at komme tæt på Plainview - kun i meget korte perioder.
Skuespiller Daniel Day-Lewis gestalter meget overbevisende Plainviews tillukkede personlighed med stikkende øjne, stenansigt og manisk arbejdsiver, der udtrykker stædighed, brutalitet og åbenlys foragt for svaghed.
Oliebyen
På et tidspunkt køber Plainview et kæmpe jordområde, hvorpå olien bogstaveligt talt flyder for små penge. Omkring olien vokser en by op. I byen huserer vækkelsesprædikanten Eli Sunday (Paul Dano), der har et meget pragmatisk forhold til blandingen af tro og penge .
Plainview har et lignede forhold til kirken. Og som man kan forudse, bliver deres indbyrdes relation betændt.
I de sidste scener er Plainview blevet gammel og fordrukken. Han sidder i et kæmpe palæ og skyder til måls efter nogle statuer, imens en tjener er hans eneste selskab. Forude venter det sidste smertefulde opgør med sønnen. Og senere vækkelsesprædikanten Eli Sunday.
'There will be blood' er en tankevækkende film om olie, religion og personlige dæmoner. Det er oplagt at trække tråde op til nutidens virkelighed. Man kunne også spørge sig selv: hvorfor ellers også lave en film med en forhistorisk handling, hvis den ikke kunne sige noget om nutiden ?
There will be blood. Instruktion: Poul Thomas Anderson. Har haft premiere.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278