I en ond komedie skildrer CaféTéatret overgreb blandt en dekadent overklasse, som forsøger at udleve deres fantasier i jagten på nye oplevelser

af John Bruun
Det er en grusom udgave af det moderne liv i en dekadent overklasse, der udstilles i det nyskrevne stykke 'Modern Life' på CafeTeatret.
Musikken fylder lokalet fra skjulte højtalere, indbygget i væggene, når husets herre, Sebastien, (Claus Flygare) knipser med fingrene. Lys- og lydstyrke regulerer han ved at hæve og sænke hånden. Han er en yderst succesrig arkitekt i et formfuldendt hjem, der har indbudt forfatteren Michel (Nicolai Dahl Hamilton) og dennes kone, den håbefulde skuespiller Ariane (Ninna Cederholm) til middag i sommerhuset i det østlige Frankrig.
Konen Marie (Ditte Gråbøl) er indretningsarkitekt med en fortid som punker og luder, men tydeligvis med en opvækst i overklassen.

Vild med Junglebogen
Sammen har Marie og Sebastien den 12-årige datter Mathilde (Heidi Colding-Hansen), der tydeligvis har et sind, der ikke virker normalt for alderen. Mærkeligt indadvendt og underligt appellerende udadvendt på samme tid.
Mathilde er vild med tegnefilmen Junglebogen og særligt bjørnen Baloo til farens store irritation. Han hader historiens dyrkelse af naturen som grobund for lykke og tolker i stedet fortællingen om Mowglis venskab med bjørnen som et overgreb på det menneske, der i stedet burde dyrke kulturen.
Det gør ham ubændigt rasende til konens store fryd.
Som aftenen skrider frem og alle begynder at sniffe kokain i lange baner - selv den 12-årige Marie, der bliver nødet af forældrene - bliver det klart, hvorfor Mathilde er så underlig.

At prøve det hele
Michel vil skrive en bog blottet for moral om en person, der vil prøve det hele. Målet med aftenen er at gå i seng med Mathilde og det er også det egentlige formål med Sebastiens invitation.
Hun er et misbrugt barn, men Aleksa Okanovic har bestræbt sig på at skrive historien, så den kommer tættere på den grumme virkelighed. I virkeligheden bliver langt de fleste overgreb aldrig afsløret, så der er ikke nogen happy ending. Og ofrene for overgrebene bliver selv viklet ind i en virkelighed, hvor de bliver en del af spillet.
Det er denne vinkel på historien, der giver stykket styrke.... og det er til at holde ud at se på og lade sig underholde af, fordi karaktererne er grotesk morsomme i deres dyrkelse af sig selv.
Som sådan er det det skinbarlige Jungleliv, der udleves, hvor enhver forfølger sine egne lyster i den udstrækning, styrken rækker.
Stykket er en understregning af, at vores etik og moralbegreber er kulturelt skabte og til stadig forhandling. Der findes subkulturer, hvor normerne er nogle helt andre.

Modern Life af Aleksa Okanovic. Scenografi: Nikolaj Trap Heiselberg. Instruktion: Per Smedegaard. CaféTeatret indtil 17 maj.