23 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Program for Rød sommerlejr 2008

Program for Rød sommerlejr 2008

Lørdag, 26. april, 2008, 00:00:00

Sommeren er langt fra startet endnu. Alligevel er programmet for Rød Sommerlejr faldet på plads og her præsenteres programmet. Du kan både deltage hele ugen, et par dage eller blot komme til nogle af debatterne

Download programmet som pdf
Tilmeldingsblanket

Søndag den 6. juli:
Ankomst til lejren og indskrivning mellem 14 og 16.
Cafeen åbner kl. 17.00
Kl. 20 Velkomst og rød sangaften

Mandag den 7. juli:
Fagbevægelsen ved en skillevej
Der er brug for en aktiv og kæmpende fagbevægelse, men hvordan skaber vi den? Søren Becher, a-kasseleder i 3F Lager, Post & Service og medlem af Kommunistisk Partis faglige udvalg giver kommunisternes bud på mål og midler for en aktiv en kæmpende fagbevægelse.

Den organiserende fagbevægelse
I flere år har den danske fagbevægelse mistet medlemmer. Det er både nødvendigt og muligt at vende udviklingen, hvis fagbevægelsen kender sin besøgelsestid. Oplæg ved Jan Mathisen, næstformand i 3F Hotel & Restauration og medlem af Kommunistisk Partis faglige udvalg
Cafe-debat 14-16

Grønlands kamp for selvbestemmelse
Selvstyrekommission, rigdommene i Grønlands undergrund. Der er store interesser med i spillet om Grønlands fremtid. En repræsentant fra det grønlandske parti Inuit Ataqatigiit indleder debatten.
Kl. 20.00

Film: Blind vej
Filmen tager udgangspunkt i besparelserne i Århus Kommune i 2006.
En række ansatte og brugere fortæller om deres virkelighed og hvordan de har oplevet nedskæringerne og hvilke tanker, de har om forløbet og det, ikke at blive hørt.
Manuskript: Carin Weibull, Rolvr Berg, Bob White og Martin Sorgenfrei. Kolibri Film ApS

Tirsdag den 8. juli:
Formiddagen har to debatter. Den ene er en paneldebat om erfaringerne fra de offentligt ansattes overenskomstkamp i år og de privatansattes i 2007. Den anden debat omhandler miljøpolitik og tager hul på debatten om FN`s klimatopmøde i 2008

Fra OK 2007 til OK 2008 - skridt mod en kæmpende fagbevægelse?
Morten Rasmussen, næstformand i 3F Transport, Logistik og Byg og medlem af Kommunistisk Parti, lægger op til debat om erfaringerne og udfordringerne efter overenskomstkampen på det private område i 2007.

Kan offentligt ansatte være lønførende? Hvordan bekæmper de offentligt ansatte lønefterslæbet i forhold til de privatansatte? Kan lønrammen sprænges?
Mari-Ann Petersen, medlem af bestyrelsen i FOA-SOSU København og Kommunistisk Partis faglige udvalg, og Ulla Nygaard, næstformand for BUPL Århus, lægger op til debat.

Rød Sommerlejr - med grønt
Oplæg ved Anders Bjerre Mikkelsen om Marx og økologien. Oplægget vil beskæftige sig med
- den materialistiske opfattelse af mennesker og natur
- arbejdet som menneskets samfundsmæssige stofskifte med naturen
- stofskiftets karakter under kapitalistiske produktionsforhold og
- udviklingen af økologibegrebet.
Til belysning af den aktuelle miljødebat følger så oplæg af John Holten Andersen, som vil tale om den politiske kamp for en bæredygtig fremtid. Han kommer bl.a. ind på
- menneskeskabt global opvarmning, hvad ved vi?
- Nationale og internationale tiltag for at begrænse udledning af drifhusgasser
- Miljøbevægelsens krav og veje i kampen mod en mulig klimakatastrofe.
Cafedebat fra 14.00 til 16.00

Englen og dyret
Oplæg og debat v/lektor, cand.psyc. Niels Engelsted, der i 1989 udgav bogen af samme navn.
Denne cafedebat tager udgangspunkt i den filosofiske og videnskabelige udvikling, der ligger til grund for vores menneskeerkendelse, bl.a. med udgangspunkt i Engels' artikel 'Arbejdets rolle ved abens forvandling til menneske'.
Oplægget vil have fokus på den marxistiske samfundsopfattelse og med særligt fokus på kvindens historiske og nutidige rolle.

Cafeen 20-24
Talentaften og indsamling til Arbejderen. Aftenens indhold bestemmes af lejrens deltagere.

Onsdag den 9. juli:
Om formiddagen er der ingen planlagte debatter. I stedet er der sport for alle pengene, bliv udfordret til kanten af din formåen.
Ungdomscafe 14-16

Plads til forskelligheder
Det er så moderne at lave facitlister over rigtig og forkert kultur. Regeringen udsender den ene 'kanon' efter den anden med lister, over hvad der er rigtigt. I den situation er kampen for retten til ikke at være ens afgørende. Derfor denne debat om retten til forskellighed.
Indledere: Filip fra Ungdomshus-bevægelsen og Anders fra Kommunistisk Parti
Kl. 20.00
Bålaften med hemmelig gæstetaler. Arne Würgler spiller sine sange ved bålet

Torsdag den 10. juli
Programmet torsdag formiddag byder på to debatter. En om nyliberalismens indtog i dansk politik og en paneldebat forsøgene på at afskaffe Danmarks fire EU-undtagelser.

Demo ! hvaffer noget?
Nyliberalismen har gjort sit indtog i de politiske institutioner - i det danske klassesamfunds overbygning.
I de sidste 35 år er partier og politik blevet underkastet markedsmekanismerne, og folkestyret som styreform er blevet tømt for indhold.
Lotte Rørtoft-Madsen tager temperaturen på medier og ministerier, politik og partier, kirke og kommuner i et forsøg på at indkredse den omvæltning, som den politiske overbygning har gennemgået siden EU-medlemskabet og jordskredsvalget i 1973.

Danmarks selvbestemmelse under afvikling!
I horisonten venter EU`s nye Lissabon-forfatning, som flertallet i Folketinget har lusket igennem udenom befolkningen.
Nu vil det samme flertal, til dels med SF`s håndsrækning afskaffe de fire danske untagelser. Bliver Lissabon-forfatningen vedtaget og undtagelserne afskaffet fortoner dansk selvbestemmelse sig. Et panel med repræsentanter fra SF, Folkebevægelsen mod EU og Kommunistisk Parti lægger op til en debat om undtagelserne og kampen for at bevare dem.
Cafe-debat: 14 til 16

De utilpassede unge.
Cafedebat 20-21.30

50 år og omstillingsparat
Mange troede at det socialistiske Cuba faldt med den socialistiske lejr i 1990. Nu drømmer de igen i Miami, Washington og Bruxelles om at den socialistiske revolution smuldrer med Fidel Castros afgang som præsident.
Men hvad siger de 11 millioner cubanere? Hvilke kræfter kan Cuba revolution regne med og trække på, og hvad sker der egentlig lige nu?
Oplæg ved Sven-Erik Simonsen, formand for Dansk-Cubansk Forening

Cafeen 21.30
Lejrrevy

Fredag den 11. juli
Kommunisterne og kampen for velfærd
Der må skabes en bred alliance for velfærd, som markerer et politisk sporskifte. Kan vi det , når Socialdemokraterne er lammede og SF glider mod højre? Der er brug for et kommunistisk parti med klare visioner i en situation, hvor arbejderbevægelsens mærkesager er under pres. Jørgen Petersen, formand for Kommunistisk Parti, lægger op til debat.
Kl. 19.00 Afslutning og festmiddag

Lørdag den 12. juni
Oprydning og hjemrejse


Download programmet som pdf
Tilmeldingsblanket og info

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. apr. 2008 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur