Det er ikke tilfældigt, at Naja Marie Aidt har vundet Nordisk Råds Litteraturpris i år

af Troels Bay Timmermann
Jeg sidder med en følelse af at have været en tur i skoven (Gribskov!). Masser af træer. Størstedelen af dem slanke, klare bøgetræer. Meget realistiske. Nogle få lidt grimme grantræer. Og så nogle af de bedste - knoklede egetræer, som man kender dem fra eventyrskovene.
Sådan kan Naja Marie Aidts 'Poesibog' beskrives.
Hvert digt er som et træ, som tilsammen udgør én skov. Og det er godt klaret, at ingen falder udenfor skovgrænsen.

Årstiderne i 'skoven'
Opbygningen af de fleste digte starter som en trætop med et konkret billede fra barndommen, hvor man derefter kommer længere og længere ned af digtets stamme, for at havne ved selve roden - digtets grundstemning og -følelse.
Samlingens enkelte afsnit er bygget op om det simple billede, 'årstidernes cyklus', startende med vinter, hen over forår, sommer, efterår og tilbage til vinter.
Dette gør, at samlingen på en gang skaber sit eget (barndoms)univers - for til sidst at lukke det igen -
'!det sug/der er i verden, at man/kan blive væk som en sky/der bliver til ingenting'.
Men ligesom årene går og kommer som en cyklus, så er der også flere lag i samlingen, og digtene skifter mellem dét at leve barndommen, og det at se tilbage på den - det sidste lykkes ikke altid lige godt, da man nogle gange får fornemmelsen af, at digteren efterrationaliserer en anelse for meget.
Men de digte, hvor hele barndommen bliver fornemmet i én konkret følelse, er de bedste. Karakteristisk er også et opgør med idealiseringen af barndommen til fordel for at beskrive, hvordan den virkelig var på godt men særligt også ondt.

Højdepunkterne
De to bedste afsnit er 'Lev vel' og 'Sommer åh', hvor sidstnævnte lægger ud med det bedste af samlingens digte på i alt otte sider. Det rammer fornemmelsen af en hel sommer, og kunstnerisk er det fantastisk at kunne forene det oplevede fra ens verden med de stemninger, der ikke kan ses.
'Tæppefaldet kommer sent; daggryet flyder/gispende over tagene: Det nåede færgen./Og det er tid for døsighed nu, kølighed,/rastløshed, uro, ansigter der hele tiden forandrer sig.'
(reference til Johannes V. Jensens 'Nåede de færgen?'.
Digtene 'Vinterglæder' i starten og 'Selvportræt' til slut skal også kort fremhæves for sin personlighed og sammenhæng, der viser, at det ikke er tilfældigt, at digteren har vundet Nordisk Råds Litteraturpris i år.

Naja Marie Aidt: Poesibog. 96 sider. 199 kr. Gyldendal.