Iransk-amerikanske Shirin Neshats værk tager udgangspunkt i en bandlyst bog fra 1989 af den iranske forfatter Shahrnush Parsipur ¤¤Women without Men¤¤

af Mikael Strandbech
En kvinde i hvidt tøj strikker med manisk og febril hastighed på noget af gult garn. Hun har i glimt mindst femten fingre. Det gule garn snor sig som et spindelvæv alenlangt rundt og omkring i det mennesketomme, golde landskab bag kvinden.
Nu løber en gruppe børn klædt helt i gult rundt igennem et frodigt landskab. En pige i hvidt slutter sig til dem. Børnene leger gemmeleg. Pigen klædt i hvidt skal finde de andre. Det kan hun ikke. Hun græder.
Ovenstående scener er fra ' Mahdokht' og en af Shirin Neshats fem videoinstallationer, som man kan se på kunstmuseet Aros i Århus indtil den 25 maj.
Tilsammen danner de fem videoinstallationer en film på lidt over en times varighed. Alle har de en kvinde i hovedrollen. Kvinderne gør på forskellig vis op med deres tidligere liv og søger bort fra byen ud til en have, hvor de finder et fristed.
Temaerne er kvindelig identitet og 'kamp for frihed og overlevelse i et religiøst, sexistisk og socialt udgrænsende samfund'.
Fælles for filmene er en magisk-realisme tilgang, hvor det poetiske, fabulerende, surreelle, brutale, smukke, mareridtsagtige og drømmende står centralt.

Iranere fremstilles som barbarer
Iransk-amerikanske Shirin Neshats værk tager udgangspunkt i en bandlyst bog fra 1989 af den iranske forfatter Shahrnush Parsipur 'Women without Men'.
Romanens handling udspiller sig i 1953 - det år, hvor Irans demokratisk valgte premierminister Mohammad Mossadegh forgæves forsøgte at afværge et statskup iværksat af amerikanske og britiske styrker. Kuppet havde til opgave at genindsætte Shahen som enehersker for at afværge kommunisterne og nationaliseringen af landets olierigdomme.
Shirin Neshat, der blev uddannet i USA, flyttede på grund af den islamiske revolution i 1979, aldrig tilbage til hjemlandet Iran, men blev i USA. Til internetsitet 'www aarhus.nu' siger hun om filmene:
- De handler også om den tid, vi lever i lige nu - jeg er, som iraner bosat i USA, berørt af forholdet mellem USA og Iran. Jeg støtter ikke min regering i Iran, men jeg føler afsky overfor USA's arrogance, der fremstiller iranerne som barbarer.
- Det er et stort hykleri - USA taler om demokrati og om at bringe demokrati til verden, men det var USA, der ødelagde det iranske demokrati. Amerikanerne har ikke en ide om, hvor meget deres egen regering var involveret i udviklingen af den katastrofe, vi i dag ser i Mellemøsten.

Kamp for overlevelse
Shirin Neshat ser også et sammenfald mellem det iranske folks forsøg på at opnå demokrati og de iranske kvindernes kamp for overlevelse.
I netop videoen 'Munis' knyttes den unge kvindes søgen efter uafhængighed og frihed sammen med det iranske folks forsøg på at bevare demokrati og selvstyre.
Munis forlader det klaustrofobiske hjem igennem at springe fra husets tag, da hun bliver vidne til, at en mand fra den regeringsvenlige fløj bliver skudt i gården nedenunder hende. Liggende død på gaden indleder hun nu på magisk vis en samtale med den afdøde aktivist.
Selv om filmene handler om iranske kvinder i Iran, er filmene så symbolske og stiliserede, at de opnår en universelt karakter. I 'Munis' ser vi for eksempel folk kæmpe i gaden, uden at vi ser, hvem der er hvem. Vi ser en nation, der kæmper med sig selv. Kampen bliver som en koreografi. En stiliseret dans.

Udstilling på ARoS Århus Kunstmuseum. Shirin Neshat: Women without Men. Udstillingens sidste dag er 25. maj