Tosca - tortur og politiske fangerPlottet i Puccinis opera ´Tosca´ udspiller sig i Rom 1800. Det kunne lige så godt være i dag i amerikanske torturfængsler
af Klaus Haase
Tortur i fængsler. Kærlighedens bånd. Magtsyge. Jalousi. Risikoen ved at skjule en politisk flygtning. Og konsekvenserne...
Det er plottet i Puccinis opera 'Tosca'. Handlingen udspiller sig i Rom 1800. Det kunne lige så godt være i dag i amerikanske torturfængsler...
Inge Theorin som Tosca synger med dirrende intensitet, og er ubetinget publikums yndling denne aften. Hun rummer omsorgsfølelse, jalousi og kærlighed. Tapperhed og mod. Hendes elskede Mario Cavaradossi er i Misja Didyks skikkelse en værdig modspiller. Per Høyer optræder til fulde djævelsk og kynisk som politichefen Scarpia. Endelig lider Hans Lawaetz inderligt som den politiske fange Angelotti.
Udover hovedpersonerne yder resten af de medvirkende, blandt andet et brilliant børnekor, til fulde deres roller i denne politiske kærlighedstragedie.
Flot og dyster
Peter Langdals og Anne Fugls iscenesættelse sætter gode rammer omkring tragedien.
Karin Betz `scenografi og Jesper Kongshaugs lyddesign skal fremhæves som en unik oplevelse: Et pragtfuldt lysspil som baggrund fremtræder som en anden stemningsmæssig 'forvandlingskugle', der følger handlingens skiftende stemninger. Dysterheden understreges, da den hængte politiske fange dingler i galgen og forsvinder op i luften.
Dirigenten Giordano Bellincampi bærer orkestret gennem forestillingen med dramatisk intensitet.
Repremiere på Tosca af Puccini. Operaen store scene den 29. april.
Yderligere opføres forestillingen den 07. 10. 13. 18. 26. maj og 03. 06. juni.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278