Den 16-årige Patricia er rasende over den ¤¤postkortverden¤¤ hun ser omkring sig. Og hun må bare væk derfra, for i ¤¤postkortverdenen¤¤ er der ingen ægte følelser

af Mikael Strandbech
I Pablo Llambias` niende bog romanen 'Rasende', møder vi en teenagepige der ikke bare er sur, men rasende.
Det, som 16-årige Patricia er rasende over, er den 'postkortverden' hun ser omkring sig. Og hun må bare væk derfra for i 'postkortverdenen' er der ingen ægte følelser, det hele er bare et forudsigeligt teaterstykke, der er spillet alt for mange gange før.
Deltagere i det velafprøvede stykke er den bløde musiker far og hans nye kæreste Lise, der begge er åh så søde og forstående og kan snakke om løg og madlavning i timevis. Ligesom moderen, der er megatravlt optaget af sin karriere og 'som inderst inde håber, at jeg (Patricia) falder død om'. Det eneste lyspunkt er lillebroderen Alex, der endnu ikke er spoleret.

Tavshed
Patricias raseri giver sig udslag i en indædt påtrængende tavshed.
Hendes første replik dukker således først op en tredje del inde i romanen, da hun råber 'kom' til lillebroderen. Der står hun inde i løveburet i zoologisk have. Men inden da, har vi lært hende at kende rigtigt godt, da det er hendes tankestrøm vi følger hele tiden igennem bogen, kun afløst af få replikker. Stream of Consciousness.
En form der kræver lidt tilvænning, da den almindelige grammatik er ophævet, men som er meget medrivende, når man først får fat. Her er et eksempel på Patricias tankestrøm, efter at faderen har prøvet at kontakte Patricia: '!for hver gang du taler til mig, tager du en smule mere fra mig ! for hver gang du henvender dig til mig, bekræfter du mig i, at der ikke er nogen vej ud ... og at jeg derfor lige så godt kan blive liggende her i sengen ! og med tiden får lov at rejse indad ! blive lindret og få fred ... hvad ved jeg ... pointen er, at du skal gå ud og ikke stå der og sige alt det lort, som du står og siger nu ! om foråret og de små pipfugle !.' Og senere '!du kan ikke berøre mig ! du aner ikke hvordan, man berører!'

Ikke almindelig socialrealisme
Man kunne tro at Pablo Llambias` roman 'bare' var socialrealisme om forældre og teenager.
Det er den også på sin vis. Men gennem at bruge den specielle form med den malede bevidststrøm og de få replikker, samt det faktum at alle figurerne i romanen er spøgelser og derfor kan gå gennem mure eller bevæge sig over store afstande på ingen tid, er 'Rasende' langt fra almindelig socialrealisme.
'Rasende' er et foruroligende, vellykket og vedkommende eksperiment af en bog, der på 'teenagervis' udsætter den velkendte og afprøvede virkelighed for et forfriskende syrebad.

Pablo Llambias: Rasende. 168 sider. 149 kr. Gyldendal 2008.