24 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Pandoras Eske

Pandoras Eske

Fredag, 16. maj, 2008, 00:00:00

Allerede fra første færd af bliver man suget ind i Eske K. Mathiesens eventyridylliske tekster, hvor der kredses om naturen og dyrene

af Troels Timmermann
Med denne udgivelse er det nu muligt at blive den lykkelige, meget lykkelige, indehaver af Eske K. Mathiesens samlede udgivelser.
I 2005 blev de første samlet i bindet 'Eske. Forsamlet poesi 1969-2004'. Og nu kan man altså blive up-to-date med hans skrivskriblerier med udgivelsen 'Tranedun. Samlet poesi 2004-2008', der indeholder fem digtsamlinger plus den dugfriske 'Tranedun'.

Eventyr fra hele landet og Sverige med
Allerede fra første færd af bliver man suget ind i Eske K. Mathiesens eventyridylliske tekster, hvor der kredses om naturen og dyrene.
Det er som en ny verden der åbner sig, som alligevel fra start af virker bekendt. 'Taber en krone i græsset,/finder en græshoppe i stedet./fandt, mener jeg.' Sådan lyder det i første samling 'Fra Villa Bergshyddan'.
Karakteristisk ved digtene og teksterne er, at de skal læses i sin helhed, fordi de fungerer som små fabler og historier med små krøller på. Fabelagtigt. Særlig stærk står samlingen 'Landet rundt', hvor blandt andet Bendt måske ikke var så kvik; 'men han var det på en ægte konservativ måde' og Connie 'Hun var så flyvsk/om munden. Og set i profil lignede hun en radikal. Eller det der var værre.'

Næsten som at være der selv
Teksterne er så slidstærke, at kun den der har 'den idé, stivstikkeren,/at de ting han én gang har fået i livet,/de skal bruges, slides færdig,!' bliver skuffet.
For at læse dem igen, giver én en gensynsglæde som det at være sammen med en af sine bedste venner igen.
Det eneste man kan savne nok så meget er at have oplevede digtene i sin oprindelige form sammen med det de oprindeligt var tiltænkt til. Nogle af samlingerne udkom nemlig sammen med udstillinger eller billeder, som det fremgår af bibliografien bagerst i bogen.
Hvis dette havde været muligt, ville man have været helt sikker på, at man selv var med nede i pandoras Eske. Afslutningsvis dette digt: 'Forglemmigej hedder blomsten,/der ligger begravet her./Men det er der næppe nogen,/som husker mer.'

Eske K. Mathiesen: Tranedun. Samlet poesi 2004-2008. Omslag: Per Kirkeby. 72 sider. 150 kr. Forlaget Bebop.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. maj. 2008 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur