24 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Blekingegadebanden går på nettet

Blekingegadebanden går på nettet

Onsdag, 28. maj, 2008, 00:00:00

Ny hjemmeside indsamler og belyser Blekingegadebandens politiske udvikling og giver adgang til gruppens originale tekster i perioden fra 1963 til 1991.

I forlængelse af forfatteren Peter Øvig Knudsens tobindsværk om den såkaldte Blekingegadebande, har bibliotekar Poul Mikael Allerp oprettet hjemmesiden www.snylterstaten.dk. Hjemmesiden har tre formål. Dels at beskrive gruppens teoretiske udvikling og efterfølgende at give adgang til gruppens samlede udgivelse af pjecer og tidsskrifter. Der er derudover et fokus på gruppernes ikke-kriminelle aktiviteter.

Snylterstaten
I sidste halvdel af 60`erne og i begyndelsen af 70`erne samledes en gruppe unge mennesker sig i det der senere skulle udvikle sig til Blekingegadebanden. Under påvirkning af marxismen skulle samfundet forandres. Da revolutionen lod vente på sig, udviklede gruppen en teori der skulle forklare, hvorfor den danske arbejderklasse ikke var modtagelig overfor revolutionær propaganda.
I den forbindelse blev det teoretiske ramme 'snylterstaten' det centrale begreb. Begrebet forklarede, at hele den danske arbejderklasse var blevet bestukket af de superprofitter, som var blevet skabt af udbytningen af folkene i den tredje verden. Den danske arbejderklasse havde dermed ingen selvstændig rolle i udviklingen af for eksempel velfærdssamfundet, men var underordnet og betalt af kapitalen.
Denne noget specielle marxistiske fortolkning skabte grundlaget for en række mindre organisationer på den danske venstrefløj, hvor det man kender som Blekingegadebanden var blandt. For at give interesserede et overblik over de forskellige gruppers udvikling har bibliotekar Poul Mikael Allerp opdelt hjemmesiden i afsnittene 'KAK og KUF' - Kommunistisk arbejdskreds og Kommunistisk Ungdomsforbund, 'MKA' Manifest Kommunistisk arbejdsgruppe' og afslutningsvis en tidslinje.
I de to første afsnit er en lang række pjecer og tidsskrifter som Orientering, Kommunistisk Orientering, Ungkommunisten samt Manifest blevet kopieret til hjemmesiden. For eksempel artiklen 'Kritik af RAF`s analyse og strategi' i Kommunistisk Orientering fra 1975.

Rokke ved myter
Kritikken af den vesttyske terrorgruppe Rote Arme fraktion er ifølge Poul Mikael Allerp et af hovedårsagerne bag oprettelsen af snylterstaten.dk. 'Der er myten om sammenhængen imellem snylterstatsteorien og terrorisme jeg gerne vil rokke ved', påpeger Poul Mikael og håber at hjemmesiden vil skabe et større overblik over gruppernes ikke-kriminelle aktiviteter.
Samlet set er snylterstaten.dk en spændende ny hjemmeside som især er henvendt til besøgende, der ønsker en dybere forståelsen af snylterstats begrebet. Hvordan kunne en flok unge studerende udvikle sig fra modstandere af Vietnamkrigen, til at lave bankkup i millionstørrelsen til fordel for palæstinensiske oprørsgrupper.
Hjemmesiden er under fortsat udvikling og vil i nærmeste fremtid tilføje indhold om organisationen 'Tøj til Afrika'.

www.snylterstaten.dk


Beslægtede sider:
Afhandling om Danmarks Kommunistiske Ungdoms (DKU) historie og udvikling 1960-1990
www.kommunisme-forskning.dk
Selskab til forskning i arbejderbevægelsens historie (SFAH)
www.sfah.dk
Hvad mente de selv ? Emneliste fra det progressive online-bibliotek Tidsskriftcentret
http://modkraft.dk/spip.php?page=tc-artikel&id_article=5463

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. maj. 2008 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur