23 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Gary Jennings: Aztekeren

Gary Jennings: Aztekeren

Onsdag, 28. maj, 2008, 00:00:00

Det er sjældent, at det danske bogmarked præsenterer indianerromaner for voksne. ¤¤Aztekeren¤¤ er en perfekt roman at have med på ferie

af Georg Zeuthen
Selvom det er mere end 25 år siden, at 'Aztekeren' af Gary Jennings udkom, er det en roman, der stadig holder vand.
Det er sjældent, at det danske bogmarked præsenterer indianerromaner for voksne, og endnu sjældnere, at en sådan roman handler om de indianske højkulturer i det nuværende Mellemamerika. Derfor en stor tak til Husets Forlag for udgivelsen.
Aztekeren er fortællingen om Mixtli. Hans liv og gerninger beskrives indgående, så læseren får et detaljeret billede af Aztekerrigets - og flere andre mexicanske præcolumbianske samfunds - mennesker og kulturer, da disse var på deres højdepunkt i slutningen af 1400-tallet og begyndelsen af 1500-tallet. Strålende samfund med rige kulturer, som spanske erobrere smadrede på grund af guldtørst og fanatisk kristentro.
Ikke mindst Mixtlis møde med de spanske erobrere, der bliver beskrevet som uvidende, griske og intolerante, fremstilles mesterligt. Læserens sympati er således - med rette - på aztekernes side, når man i bogens slutning læser om den spanske indtagelse og ødelæggelse af aztekernes hovedstad og samfund.
Jennings har gennemresearchet sit materiale og har fået et væld af interessante detaljer med. Lige fra de indianske kulturers madvaner til indgående beskrivelser af menneskeofringer og sygdomsbehandling. Bogens 800 sider skal man ikke lade sig skræmme af, Aztekeren er en perfekt roman at have med på ferie.

Gary Jennings: Aztekeren. 399 kr. Husets Forlag.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. maj. 2008 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur