Bruce ¤¤Utah¤¤ Phillips var folkesanger, historie-fortæller, soldat i Korea i 50¤¤erne, vagabond, løsarbejder, og revolutionær fag-foreningsaktivist. Han døde i fredags, 73 år gammel

af Thøger Juul Thorsen
Utah Phillips var en brobygger. Han byggede bro mellem humor og alvor, mellem fortiden og fremtiden, mellem generationer og nationer. Sig selv så han som en stemme for de døde og glemte, som stadig havde masser at fortælle vor moderne verden.
Han byggede bro, men han kendte venner fra fjender. Han byggede aldrig bro mellem undertrykkerne og de undertrykte, han undskyldte aldrig udbytning og misbrug af mennesker. Benhårdt og ætsende, med stor menneskekendskab og viden om historien, anklagede han krigsmagere, menneskefjendske arbejdforhold, racistiske politikere og kyniske autoriteter.
I starten af 50'erne var Utah i Korea som soldat i besættelsesstyrken. Her blev han ramt af en dyb afsky for sig selv og sit land. 'Jeg tog hjem, så rasende over hvad jeg havde set og selv havde gjort, at jeg ikke vidste, om jeg nogensinde kunne bo i mit eget land igen'.

Politisk agitator
Hjemme startede nogle omflakkende år som drukkenbolt, vagabond og slagsbror, inden den katolske anarkist Amon Henacy lærte ham at styre sit temperament og komme overens med sig selv og sit folk. Han fortsatte sin omflakkende tilværelse, nu som politisk agitator, sanger og historiefortæller.
Utah elskede de skæve eksistenser, de hårde slidere og den ligefremme ærlighed lige så meget som han hadede bornerthed, hykleri og menneskelig kulde. Han var en lun og lidt fjollet humorist og en hård revser; han kunne få tingene ned på jorden og tale i et dagligdags sprog, som alle kunne forstå.
Men det var ikke almindeligheder og banaliteter, han fortalte - han fortalte platte vittigheder og skurvogns-anekdoter side om side med gribende historier fra sin tid som soldat i Korea i 50`erne, levende beskrivelser af stærke personligheder, revolutionære sange og glødende appeller om medmenneskelighed, fred og solidaritet.

Det andet USA
Han fortalte den del af USA`s historie, som Hollywood gerne vil have os til at glemme. Om militærnægterne. Om de strejkende arbejdere, som udover fattigdommen måtte forsvare sig mod væbnede bander betalt af fabriksejerne. Om alle de mennesker, som kæmpede hårdt for at trække USA i retning af et solidarisk, menneskeværdigt samfund, hvor ikke bare de abstrakte friheder, men også mad på bordet og tag over hovedet var en menneskeret, som ingen måtte nægtes.
Kræfter, som om nogen opbyggede Amerika, og som i dag forties og forklejnes af monopolernes officielle USA. Han sammenfattede det fint i citatet her, hentet fra internetsiden www.americanswhotellthetruth.org:
'Børn har ikke en lillebror, som arbejder i kulminerne. Børn har ikke en lillesøster, som hoster sine lunger ud i væverierne i de store stofmøllebyer i Nordøsten. Hvorfor? Fordi vi organiserede os! Vi knækkede nakken på dette lands sweat shops. Vi har love imod børnearbejde. Disse love er ikke storsindede gaver givet os af en kompetent ledelse. Der blev kæmpet for dem, blødt for dem, arbejdende mennesker døde for dem. Folk som os. Børn bør vide den slags! Det er derfor jeg synger de her sange. Det er derfor jeg fortæller de her historier, fandeme. Uden rødder, ingen frugter!'

Historien om Utah
Utah døde mens han sov. Hans hjerte, som havde givet ham problemer i omkring 15 år, holdt op med at slå. En stor sjæl er hoppet på sit sidste godstog vestpå.
Jeg håber, jeg kan ære hans minde en smule ved at fortælle historien om ham, på samme måde som han fortalte historierne om Joe Hill, Mother Jones, Elisabeth Gurley Flynn, Amon Henacy, Frying Pan Jack, Eddie Balchowski og utallige andre personer, der har formet det andet USA.

Anbefalet lytning
Utah Phillips & Ani DiFranco: The Past Didn't Go Anywhere, Righteous Babe Records, 1996, eller Fellow Workers, Righteous Babe Records 1999.
Kan bestilles i de fleste pladebutikker eller via internettet, for eksempel via www.righteousbaberecords.com