27 Feb 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Karin Michaelis - En feministisk humanist og fredskæmper

Karin Michaelis - En feministisk humanist og fredskæmper

Tirsdag, 03. juni, 2008, 00:00:00

Karin Michaelis var år forud for Simone de Beauvoir, og lidt dristigt kan man sige, at Michaelis var for kvindesagen, hvad Andersen Nexø var for arbejderklassen

af Bjarne Nielsen
I hele maj måned har Svendborg fejret og sat fokus på Bertolt Brechts seks år i byen. Men baggrunden for at det var muligt for Brecht at få ophold i Danmark på flugt fra nazismen skal se i lyset af en person - forfatteren Karin Michaelis.
'Det er et spørgsmål, om der i verdenslitteraturen findes et værk, der giver et mere umiddelbart indblik i et kvindeligt sjæleliv. Karin Michaelis er med dette forbavsende arbejde trådt ind i allerførste række af nordiske forfatterinder'. Således skrev Otto Gelsted om Karin Michaelis tredje bind af sin autobiografi `Hemmeligheden` i Tidsskriftet Clarte i 1926.
Alligevel er der ikke mange der i dag kender forfatterskabet eller forfatteren, på trods af, at hun skrev hele 56 bøger og spillede en stor humanistisk rolle i datidens fredarbejde.

Berømt i hele Europa
Karen Michaelis, der er født Katharina Marie Beck Brøndum, i et småborgerligt hjem i Randers i 1872, hvor moderen bandt kranse som supplement til faderens telegrafistløn, opnåede i starten af det tyvende århundrede større international berømmelse end nogen anden dansk forfatter.
Hendes bøger var blandt de mest læste i Europa i perioden op til Anden Verdenskrig, hvor over 45 af titlerne blev oversat til adskillige sprog.
Som ung rejste hun til hovedstaden og kom via et ægteskab med digteren Sophus Michaelis hurtigt ind i et litterært, stimulerende miljø. Ægteskabet holdt i 16 år. Efter endnu et ægteskab, som også forliste, valgte hun at leve sit liv alene.

Kvindesagens litterære forkæmper
Kendetegnede for hendes bøger er, de behandler fundamentale kønspolitiske, etiske og eksistentielle kvindeproblemer, og er skrevet i et let sprog, som er fabulerende som H. C. Andersens og samtidig spændende som krimier og medrivende som en kærlighedsroman fra triviallitteraturen, appellerende til et massepublikum.
Hendes gennemgående temaer er indbyrdes forbundne, men består primært i overgangene i kvindernes forskellige livsfaser. Unge pigers seksuelle modning, menopause og ældre kvinders dengang tabuiserede seksualitet. Kvindelighed og seksuel masokisme, incest og seksuelle overgreb. Ambivalente og onde mødre, der ofte konkurrerede med deres unge døtre i det patriarkalske forsørgelsesægteskab og de deraf følgende kønsroller. Kvinders påtvungne valg mellem moderrollen og en selvstændig identitet som selverhvervende. Kort sagt om kvinder og børns frigørelse.
Hun var år forud for Simone de Beauvoir, og lidt dristigt kan man sige Michaelis var for kvindesagen, hvad Andersen Nexø var for arbejderklassen.

Spirende seksual-reformbevægelse
Hendes første gennembrud af i alt fire, var i 1902 med `Barnet`, om en døende pubertetspiges dagbog. Det andet gav navn til den modne kvindes overgangsalder - `Den farlige alder`. I 1910 da den udkom, vakte den stor opstandelse og solgte en million eksemplarer på flere sprog, og blev filmatiseret i flere udgaver, blandt andet med Asta Nielsen i hovedrollen.
Bogen kom samtidig med arbejderagitatoren Christian Christensens `Arbejderne og børneflokken` og begge bidrog som igangsætter for den spirende seksualreformbevægelse. Som foredragsholder om emnet var hun så populær, at de steder det kun var forbeholdt for kvinder, forsøgte adskillige mænd i dametøj at få adgang!

Brug af dagbøger og breve som form
Hurtigt kom en række romaner, hvor brugen af dagbøger og breve, der gav mulighed for tvangfrie indre monologer, blev hendes varemærke.
Bøgerne blev oversat til tysk og frem til Hitlers magtovertagelse var Karin Michaelis en efterspurgt og kontroversiel foredragsholder i hele den tysksprogede del af Europa.
Brevromanen `Kvindehjerter. En brevveksling` fra 1910 blev udgivet anonymt og var skrevet af Michaelis og skuespilleren Betty Nansen som en nøgleroman om det klassiske spørgsmål, hvorledes den midaldrende kvinde kan kombinere kærlighed og kunst. Michaelis gjorde det ved at skrive til sin forelskelse og forlægger - Peter Nansen, netop skilt fra Betty Nansen!
Som med bogen `Den farlige alder` var Michaelis med romanen `Justine` fra 1931 som også handlede om overgangsalderen, den første herhjemme der i romanform byggede på Freuds psykoanalytiske ideer.
I bøgerne `Træet på godt og ondt` og `Glædens skole` samt `Bibi`-bøgerne, en international succes i syv bind, som alle i fiktiv form skildrer hendes barndomshistorie, lykkedes det hende at skildre mulighederne for frigørelse, som for eksempel i fremtidsromanen `Den grønne ø`, skrevet efter anti-krigskongressen i 1937, hvor øen Thurø rammes af en naturkatastrofe og de overlevende børn reagerer ved at tage magten og indrettet et kommunistisk samfund. En borgerlig humanists løsningsmodel!
For den barnløse Michaelis blev barnet en metafor for frihed!
En af de få hovedpersoner i Michaelis bøger, der kommer fra arbejderklassen, er Flora fra `Pigen der smilede`, hvor hun skildrer den modgang og de problemer en ung ubemidlet pige kan komme ud for i det kapitalistiske klassesamfund.

Flygtninge - og antikrigsarbejde
Efter Første Verdenskrig stillede Michaelis sin idealisme til rådighed for pacifistisk og humanitært arbejde, og var en central figur i at sikre underernærede `Wienerbørns` ophold i Danmark. I den forbindelse blev hun venner med Rainer Maria Rilke og Anna Freud.
I midten af 20`erne blev Michaelis venner med anarkisten Emma Goldman og veninde på livstid med den amerikanske revolutionære og feministiske forfatter Agnes Smedley.
Smedley der senere blev frihedskæmper i Indien og tilsluttede sig Maos hær i Kina, er herhjemme mest kendt for sin selvbiografiske bog `Kun en kvinde`, som delvist er skrevet i Michaelis baghave, og som hun skrev dansk forord til. Der er senere udkommet en redigeret brevveksling mellem Michaelis og Smedley.
Michaelis var aldrig medlem af noget parti, men deltog ofte i på den politiske scene. Således deltog hun i 1929 på Den Internationale Kvindekongres i Berlin, hvor hun også lærte Albert Einstein at kende.
I 1933 var Michaelis i Sovjetunionen og mødte her Lenins enke, Krupskaja, om hvilket hun skrev i sin amerikanske selvbiografi `Little Troll`.
Tidsskiftet Clarte`s grundlægger Henri Barbusse inviterede hende, Andersen Nexø og Hans Kirk til anti-krigskongressen i 1937 i Amsterdam, hvor hun i sin tale agiterede for vigtigheden af, at skolen påvirkede børnene i anti-militaristisk retning.

Brecht i haven på Thurø
I 30`erne hjalp hun tyskere på flugt fra Hitler og byggede træhuse til dem i sin have på Thurø, blandt andet Bertolt Brecht og hans hustru Helene Weigel. Medens Brecht boede i Michaelis have, læste de hinandens manuskripter og gav kritiske kommentarer hertil. Brecht udgav senere otte fortællinger med titlen `Karins Erzählungen`, der mest fremstår som Michaelis anekdoter.
I breve, de skrev til hinanden, ses tydeligt forskellen på deres livssyn. Brechts marxistiske og hendes borgerligt humanistiske. Hvor Brecht så afskaffelsen af kapitalismen som en nødvendighed for fred, mente Michaelis løsningen bestod i at opdrage børn til en pacifistisk og humanitær livsanskuelse. Nogle Brecht forskere mener endog at Michaelis er forbilledet for figuren Shen Teh i `Det gode menneske fra Sezuan`.

Gentlemantyv på Thurø
Trods sit borgerligt humanistiske udgangspunkt, støttede økonomisk og aktivt det kommunistiske `Rote Hilfe`.
Det var ikke kun politiske flygtninge hun drog omsorg for. Hun arbejdede for, at der burde indføres en særlig pension for vagabonder, ligesom hun støttede den historisk berømte `gentlemantyv` Harald Christian Storm-Nielsen med penge og husly på Thurø, samt sikrede ham benådning efter over 30 års fængsel, mod at påtage sig det fulde ansvar for ham!
Da Michaelis efter en foredragsrejse i 1939 i USA blev advaret mod at vende hjem, blev hun der til 1946, hjulpet af vennerne i den tyske koloni af flygtninge, Albert Einstein og Thomas Mann og hans familie. Brecht og Weigel gjorde i Californien gengæld for Thurø opholdet, da hun boede hos dem.
Da hun dør i 1950 er hun blevet æresborger på Thurø.

Der findes et Karin Michaelis Selskab som man kan kontakte på sd@cnas.dk

Bøger om Karin Michaelis
Merete von Eyben: Det farlige liv.
Michaelis: Little Troll
Birgit S. Nielsen: Karin Michaelis. En europæisk humanist.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. jun. 2008 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur