Melchior Lorcks grafiske værker fra hans rejse i Tyrkiet 1555-59 beskriver livet og dagligdagen, samt de arkitektoniske vidundere, som vi den dag i dag kan beundre og forbavses over

af Tovemarie Petersen
På Statens museum for Kunst kan man frem til den 3. august se en fremragende udstilling med den fantastiske kunstner Melchior Lorcks grafiske værker fra hans rejse i Tyrkiet i årene 1555-59.
Disse værker beskriver livet og dagligdagen i Tyrkiet, både det civile og det militære liv, samt ikke mindst de arkitektoniske vidundere, som vi den dag i dag kan beundre og forbavses over.
Se, hvordan iagttagelser og skitser, når man rejser, kan blive til udødelig kunst i form af grafiske skildringer af fremmede verdener, mennesker og tider.
Kunstneren Melchior Lorck var født i Flensborg ca. 1526 og var således at betegne som dansk kunstner, da Flensborg dengang hørte under den danske konge. Han var begunstiget af den daværende konge Christian den 3., som betalte hans uddannelse i udlandet, hvis han derefter ville tjene kongen som hofkunstner.
Sådan var betingelserne dengang - (som nu?) - hvis man ville leve af sin kunst. I dag er det markedskræfterne der betaler og styrer.

Øjenvidneberetninger fra Tyrkiet
Da kontrakten med den danske konge udløb, ville Lorck ikke tilbage, men rejste videre på egen hånd og forsørgede sig ved forskellige ansættelser hos de mindre fyrstehoffer i Europa, indtil han havnede hos den vordende tysk-romerske kejser i Wien, Ferdinand d. 1.
Dette førte ham til Tyrkiet, hvor han blev i tre og et halvt år, hvor han rejste rundt og studerede og tegnede sine skitser.
Efter hjemkomsten til Wien bearbejdede han skitserne til trykning hos de dengang uundværlige håndværkere, der besørgede udskæringer og trykning af de træsnit, der på denne måde kunne mangfoldiggøres og udbredes.
Disse øjenvidneberetninger var den tids reportage og dokumentarisme, som hermed videregav til en senere tid de uvurderlige oplysninger og ikke mindst kunstneriske oplevelser af en fremmed verdens kultur, skikke og levevis.
Det gjaldt både hverdagslivet med dets forskellige civile gøremål og udstyr, som det militære beredskab i al sin pragt og herlighed, og ikke mindst i dette tilfælde de bygningsmæssige vidundere, som det osmanniske rige havde frembragt, og som den dag i dag kan ses og beundres hvis man rejser til de egne.

Større tolerance end i dag?
Man skulle måske tro at en kunstner, der med sin kristne og lutheranske baggrund måtte komme i konflikt med den derværende muslimske kultur og hermed få skrupler i forhold til sin religion, men det var ikke tilfældet med Lorck.
Han lavede et fantastisk kristusportræt, som han lod indgå i sin berømte billedudgivelse ÔTyrkerværket`, som vi øjeblikket kan se på Statens Museum for Kunst, udlånt fra den ellers så tilbagetrukne Kobberstiksamling. Det vidner om en måske lidt større tolerance fra begge sider på den tid end den vi oplever i dag.
Lorcks kunstneriske sprog var strengt og præcist uden på nogen måde at blive kedeligt, tværtimod virker denne stramhed og præcision som forstærket oplevelse af skønheden i de sort/hvide gengivelser, som i det fantastiske portræt af Suleymann den store.
Lorck opnåede aldrig selv at se værket udgivet, han virkede i sine sidste år hjemme i Danmark 1580 - 1588, som er det sidste man hører til ham. Hans dødsdag er ukendt.

Melchior Lorck. Statens Museum for Kunst. Sølvgade 48-50, København. Åbent: tirsdag-søndag kl. 10-17. Onsdag kl. 10-20. Mandag lukket. Udstillingen kan ses frem til 3. august.