Bogen om Venstres vej til magten er medrivende. Med sand elegance fører forfatteren os gennem det persongalleri og de plots, der gør at man bare ikke kan slippe bogen

af Klaus Haase.
Venstres vej til magten er et sandt drama. Det har Hans Mortensen til fulde formået at beskrive i sin nye bog, 'Tid til forandring. Venstre vej til magten'.
Her er tale om en række aktører. Hovedroller, biroller og statister. Et større persongalleri: En afgående formand for partiet. En formand der tog over, en række der spillede anden violin og endelig en yderst alsidig herre: Iscenesætter, sufflør og styrmand for en synkende skude, der blev rettet op efter en grundig renovering.

Hjorten stod bag det hele
Ingen tvivl om at Claus Hjort Frederiksen (Hjorten) sprang til, da en af partiet bestilt undersøgelse i 1986 afslørede, at kernevælgerne var en kirsebærdrikkende ældre landbefolkning. En forvandling var nødvendig, hvis partiet skulle overleve.
Efter en moderniseringsproces kunne en ny undersøgelse i 1994 oplyse, at det nyrenoverede parti takket være Hjortens dygtige markedsførelse nu havde en kernevælgerskare, der brugte skrabelodder, gik på diskotek og drak vodka. Fogh kvitterede for indsatsen ved at gøre Hjorten til beskæftigelsesminister...
Bogen er medrivende. Med sand elegance fører forfatteren os gennem det persongalleri, og de plots der gør, at man bare ikke kan slippe bogen.

Hjortens kamp
Hjorten var også krigsstrateg i kampen mod fagbevægelsen, lejerbevægelsen, smagsdommeriet. Samtidig formåede hovedrolleindehaveren Fogh under sin vej mod magten at tale sig uden om en ulovlig krig, og en minimalstatsbog med menneskeforagtende betragtninger.
Alligevel satte partiet sig på statsministeriet.
Alt sammen beskrevet med en skarp pen og præcision.

Hans Mortensen: Tid til forandring. Venstre vej til magten. 300 sider. 249 kr. Gyldendal.