De er næbbede som bare fanden, de unge mennesker. De har fået en skidt opdragelse! Men der er heller aldrig nogen, der har sat dem ordentligt på plads

af Kjeld Stenum
'Hør, jeg synes altid, du gamle røvhul render og slæber, mens din unge makker står deroppe og snakker!'
'Jah, du ved, vi gamle... Ja, nogle skal jo holde det her forpulede møgfirma i gang, så de stakkels unge mennesker har et sted hvor de kan hæve hyren.'
'Jo, men sæt dog ham til det der slæbearbejde! I vores alder er det ikke meningen, man skal pukle sådan. Det er hjernen og erfaringen, du...'
'Åh, det fis kan du godt glemme alt om! Du får bare at vide, at du jo alligevel bare snart skal skrottes, mens de er nødt til at passe godt på sig selv, for de skal holde mange år endnu.'
'Ja, de er næbbede som bare fanden, de unge mennesker. De har fået en skidt opdragelse! Men der er heller aldrig nogen, der har sat dem ordentligt på plads.'
'Nej, det er ikke, som da vi var unge. Da fik vi fand`me lov til at tage vores del!'
'Ja, og det var altid det værste af det hele, vi blev sat til. Oprydning, trykluftværktøj... Alt det, de gamle røvhuller ikke selv gad!'
'Ja, sådan var det!'
'Ja, og så gik de selv og så kloge ud og nøjedes med at lave det mest spændende. Og så rette på det, vi andre havde lavet, ikke fordi der var noget i vejen med det, vi skulle bare ikke føle, vi var noget.'
'Ja, og sendte os i byen efter bajere, som de selv drak...'
'Ja prøv at sende et ungt menneske i byen efter bajere i dag! Men hvis man efterlader et par bajere i køleskabet, mener de, de bare kan tage af dem, som var det deres egne.'
'Ja, der er ikke meget respekt for dit og mit. Det er der ikke.'
'Nej, men det er også fordi de altid har fået alting forærende. De har aldrig lært, hvor pengene kommer fra.'
'Nej, og når man beder dem tage deres del af slæbearbejdet, får man bare at vide, at de gider ikke altid bare rende og lave alt det kedelige pis. De vil godt have lov til at lave noget spændende arbejde med udfordringer i, siger de, for de er her fordi det er meningen, de skal lære noget.'
'Det eneste de trænger til at lære, det er at tage fat!'
'Ja, for når man så siger til dem, at det er bare at gå i gang med det her spændende arbejde, der er ingen, der stopper dem, så står de bare der, buh bæh, de ved ikke, hvad der er op og ned på en tegning, og de ved ikke, hvordan en forskalling skal stives af for at holde, og enten laver de noget frygtelig lort, som man er nødt til at lave om bagefter, eller også forventer de, man er parat til at stå der på sidelinjen og være til rådighed og holde dem i hånden og give dem værktøj...'
'Ja, vi andre vi måtte sgu studere i smug, hvordan de gamle gjorde, og så selv sørge for at lære. De har haft for mange pædagoger omkring sig hele livet til at stå på pinde for dem, det er det, der er i vejen. Nu tror de sgu, børnehaven fortsætter herinde.'
'Det er også fordi de er så små årgange. Selv arbejdsgiverne står jo på pinde for de unge mennesker nu om dage. De kan tillade sig alt, de bliver aldrig fyret, bare fordi de er unge. Vi andre, vi skulle bare komme for sent et par gange i løbet af en uge, så...'
'Ja, og det gjorde vi aldrig.'
'Nej, vi lærte at passe tiden, du...'
'Det behøvede vi slet ikke at lære. Det kunne vi i forvejen , du!'
'Ja, og havde der været lidt høj bølgegang natten i forvejen, pjækkede vi så, som de unge gør nu om dage, blot de har lugtet til en ølkapsel efter aftensmaden? Nej det gjorde vi ikke, det var bare op og i gang, om vi så kun havde fået en times søvn.'
'Ja, og hvad har vi fået ud af det? Da vi var unge, måtte vi pukle for de gamle, nu hvor vi er blevet gamle, må vi pukle for de unge! Vi tilhører en uheldig generation, du. Generationen, der fik lov til at løbe livet af sig for andre!'
'Ja, det bliver ikke sjovt, når vi træder af, og de skal til at forsørge os!'
'Nej, uha, hvordan skal det vel gå???'
'Vi må håbe, vi sætter træskoene inden, du. Ja, vi burde sgu gå op og købe noget reb med det samme for ikke at risikere noget!'
'Det burde man nok, ja. Skønt, ved nærmere eftertanke, nej, det duer nok heller ikke...'
'Hvorfor duer det ikke?'
'Nej, for inde på rebslageriet er det vel også unge mennesker, der er kommet til. Så det reb, man kan få nu om dage, det kan nok ikke engang holde...'