Det er ikke nok at blive bevidst om virkeligheden. Che`s liv viser os også, at man skal kæmpe for at forsøge at ændre og forandre denne virkelighed

af Aleida Guevara March
- Jeg husker nogle papirer, som min mor overlod mig. Det var et manuskript, som jeg begyndte at læse uden at vide, hvem der havde skrevet det. Senere fandt jeg ud af, at det var optegnelser fra en rejse - og det var faktisk de optegnelser, som filmen 'Motorcykel-dagbogen' er bygget over.
Jeg kendte selvfølgelig ikke filmen dengang. Men da jeg tog fat på at læse optegnelserne, så tænkte jeg ved mig selv: At det var da en fantastisk, ung mand, der havde skrevet dem. Og det var ikke noget, min mor syntes om, at jeg sagde. For jeg følte mig jo næsten forelsket i ham! Men jeg vidste jo ikke, at det var min egen far.
Jeg kunne bare se, at her var et ungt menneske, der var ved at forme sin bevidsthed. Og da jeg så fik at vide, at det var min egen fars optegnelser - så følte jeg mig endnu mere stolt af at være hans datter. For her var et ungt menneske, der var begyndt at opdage den verdensdel, han levede i - og begyndt at danne sig en forståelse af den virkelighed, der herskede dér.
Han var ganske vist stadigvæk en ung mand, et ungt menneske - ligesom mange af jer, der nu er hér til stede. Og se, det lærte jeg forskellige ting af. Den ene ting var: At Che Guevara - han blev ikke dannet af ingenting. Men han var et ungt menneske - med sine egne drømme, sine egne håb og sine egne ønsker om at lære af sin omverden.

Når enden er god!
Og det var faktisk en ung! man kan sige dén frækkeste unge mand, jeg nogen sinde har lært at kende! For det er jo sådan, at de fleste af os! Vi ved jo godt, at i vores tidligste ungdom - jamen der har vi jo alle sammen begået de mest dumme og fjollede ting! Men det er nu alligevel de færreste af os, som kunne finde på at skrive om det!
Her er et eksempel: Tænk sig engang det hér unge menneske, der har beskrevet for os andre - ja, og for hele verden; for alle dem, der ønsker at læse det - der har han beskrevet en nat, hvor han sov i nogle tyske indvandreres hus? Og den aften, den nat dér, fik han rigtig ondt i maven; men der var ikke noget vand eller toilet. Og han ville ikke forlade tyskernes hus. - Og hvad tror I så, han gjorde? Ja; han satte sig op i vinduet og stak bagdelen bagud - og så fik han besørget det, han skulle! Næste morgen, da han vågnede - og så lige skulle se, hvad der var blevet af hans efterladenskaber - så han, at de lå nede på det bord, hvor de stakkels tyskere tørrede deres figner!
Jeg kan fortælle jer, at jeg også har lavet forfærdelige ting i mit liv - men jeg ville altså aldrig kunne få mig selv til at fortælle om det!

Når begyndelsen er god!
Så dette manuskript viste mig altså, at min far - lige fra han var helt ung - var et meget ligefremt menneske. Det viste også, at hos dette unge menneske - fra det øjeblik, han fik øje for den virkelighed, der omgav ham - jamen så voksede hans bevidsthed og forståelse til stadighed for denne virkelighed. Men det er ikke nok at danne sig en bevidsthed. Che`s liv viser os også, at man skal kæmpe for at forsøge at ændre og forandre denne virkelighed.
Så allerede nu ser vi nogle af de særlige træk, der var ved denne mands personlighed: Det var hans ærlighed; hans store ønske om at lære alting nærmere at kende - og hans menneskelige følsomhed.
Allerede nogle år inden denne rejse begyndte Che - eller rettere sagt Ernesto Guevara - at skrive en filosofisk ordbog. Mine bedsteforældre sagde, at dengang min far var 11 år, havde han læst over 1100 bøger. Og da han kun var 17 år, havde han allerede en meget bred almen dannelse; og han tog også fat på at bruge den. Han begyndte at skrive sin filosofiske ordbog, da han var 17 år - men han blev aldrig nogen sinde færdig med den! Og det viser et andet karaktertræk ved denne mand: En forståelse for, at den menneskelige viden er principielt ubegrænset - og at vi altid skal være åbne overfor at tilegne os ny forståelse.

Mødet med brødrene Castro.
Nogle år efter begynder så hans anden rejse i Latinamerika. Og dér møder han så noget andet - han møder revolutioner i Latinamerika!
Han kommer til Mexico - og dér møder han Fidel Castro. Min far havde på det tidspunkt allerede været i Guatemala - hvor der netop havde fundet en revolution sted, som USA greb ind i. Og han havde så været nødt til at rejse ud af Guatemala. I Mexico bliver Che Guevaras venskab med Fidel Castro og Raœl Castro skabt - og han bliver en af deltagerne i ekspeditionen med 'Granma' til Cuba.
Ulykkeligvis blev den cubanske gruppe i Mexico, der var ved at forberede ekspeditionen med 'Granma', arresteret og sat i fængsel. Fidel sagde så til de andre: 'Ingen må fortælle noget om deres politiske tilhørsforhold - og ingen må fortælle om eller tale om vores revolutionære planer'.
Hvad tror I så, min far gjorde - med sin store oprigtighed?
Han nøjedes ikke med at fortælle, at han gik ind for kommunisternes sag. Nej; han begyndte også - selv over for fangevogterne - at diskutere, hvad Stalin egentlig var for en person.
Og hvad var resultatet så?
At alle cubanerne blev sat på fri fod - med undtagelse af min far!
Hér starter et helt fantastisk venskab og oprigtigt forhold mellem Fidel Castro og Che Guevara. For Fidel beslutter - selv om han på en måde sætter hele resten af gruppens overlevelse på spil - at han vil ikke forlade Mexico uden at have Che Guevara med sig. Min far har senere skrevet, at det nok var på det tidspunkt, at han blev klar over, at Fidel Castro var en helt ekstraordinær leder.

Che Guevara og den cubanske revolution
De rejser så sammen til Cuba. - Er der nogen af jer, der har rejst i det caribiske område i november eller december? Så ved I, hvad jeg taler om - for så bliver havet dér lige som Nordsøen! Og så prøv at forestille jer et lille skib, der egentlig kun var beregnet til én familie - men det har 82 mennesker om bord! Ja; man må erkende, at der i Cuba findes en hel del skøre personer!
Men disse skøre mennesker, de når altså i land - og de indleder en revolutionær proces i Cuba. Det blev nogle hårde år - nogle år med meget hårde kampe. Min far var egentlig med som gruppens læge - men han bliver snart Fidel Castros næstkommanderende. Han begynder også at blive kendt i befolkningen for sit mod, for sin dristighed i kampen - men først og fremmest for sin store medmenneskelighed. - Og så er der også mange cubanske kvinder, der begynder at sukke efter denne argentiner.
I synes sikkert - ligesom mig selv - at Che Guevara var en stor kommunist; og at han var et tappert menneske! men også en flot fyr!
Men sådan vinder han sig altså en plads i det cubanske folks historie. Og senere sender Fidel ham ned mod den vestlige del af landet, hvor han skal fortsætte kampen. De er to grupper - den ene under ledelse af Che Guevara, og den anden under ledelse af Camilo Cienfuegos. De når frem til den midterste del af Cuba - i provinsen Las Villas!
Her gør jeg et lille indskud; for det var nemlig her, min far lærte min mor at kende. Og det er virkelig en meget, meget smuk historie om kærlighed mellem to guerilla-kæmpere!
Der finder meget voldsomme kampe sted. Landet er nu delt midt over - og man kæmper fortsat - men Batista bliver nødt til at forlade Cuba!

At tage magten - og ændre folks mentalitet
Derefter - ja, så starter den allervanskeligste etape eller fase i revolutionen! Og det er: Både at tage magten - men også at ændre folks mentalitet.
Der er mange historier fra denne tid; men der er især én, som jeg holder meget af.
Da revolutionen har sejret, så samler Fidel en gruppe af kammeraterne. Og han siger: 'Hvem af jer er økonom? (på spansk: 'economista'). Min far rækker hånden op. Og Fidel siger: 'Jamen jeg troede, du var læge - ikke økonom?' Så siger min far: 'Jeg troede, du sagde kommunist!' (på spansk: 'comunista'). Men hvorom alting er - så sagde Che: 'Jamen lad os så se, hvad vi kan gøre!' Og denne læge, han begyndte så at studere matematik og politisk økonomi hver aften. Han blev den første direktør for nationalbanken i det nye Cuba - og senere blev han industriminister.
Når I får lejlighed til det, så prøv at finde bøger, skrevet af Che Guevara selv - for dér kan I læse om alle disse ting med hans egne ord. Jeg mener, at det er ham selv, der bedst vil kunne fortælle jer om, hvordan disse første år forløb - hvor man både gennemførte revolutionen og også prøvede at skabe en revolutionær mentalitet. Jeg vil navnlig anbefale jer den artikel, der hedder: 'Mennesket og socialismen i Cuba'. For her fortæller han meget klart om alt det, man må gøre for at ændre folks mentalitet.
Det er faktisk kun få år, han bliver sammen med det cubanske folk. Men det er meget intense år; og han når at få skabt utrolig meget. Jeg mener, at det er den smukkeste etape af hans liv. For her bliver han et menneske, der uddanner og inspirerer det nye menneske; former og skaber det nye menneske.

Che Guevaras personlighed
Der findes nogle få breve og nogle forskellige dokumenter, der meget klart viser Che Guevaras personlighed. Han mistede for eksempel aldrig sin humoristiske sans.
Allerede mens han sad fængslet i Mexico, havde han skrevet til sin mor og fortalt hende: At når revolutionen havde sejret, så ville han have sin frihed til at være med til at starte andre revolutionære processer i Latinamerika. Lad mig læse et lille stykke af et brev - så I kan se, hvad det er, jeg snakker om. Han skriver: 'Det, som gør mig allermest forskrækket - det er din manglende forståelse for alle disse ting. Og dine råd om, at jeg skal være mere moderat; dine råd om at være mere egoistisk og så videre! for det er de kvaliteter, som jeg synes er de ringeste hos et menneske'.
Han skriver også: 'Jeg ønsker ikke at være moderat. Tværtimod! For hvis man skal opnå noget stort - jamen så skal man også sætte sig noget stort for!' Og endelig skriver han: 'Sammen med denne gruppe cubanere har jeg lært noget meget vigtigt: Det er ikke jeg`et, der er det vigtige - det er vi! det er os!'
Men efter denne moralprædiken til sin mor, så skriver han også: 'De pletter, som du kan se på brevet - det er altså ikke blod! Det er bare sådan noget tomatjuice, der er dryppet ned på brevet!' Han har altid bevaret den dér humoristiske sans - og det er også én af de ting, der gør, at han er et helt ekstraordinært menneske for os cubanere.
Et eksempel: På et tidspunkt skete der det, at kammerat Ordaz, som var leder af det psykiatriske hospital i Havanna, sendte ham et særligt tidsskrift for psykiatri. Men min far vidste, at det var udkommet i 6300 eksemplarer. I begyndelsen af revolutionen tog de fleste akademikere - mange akademikere, læger og så videre - til USA; og vi stod tilbage med kun 3000 læger. Så siger han til Ordaz: 'Jamen hvordan kan det være, at du trykker det her blad i 6300 eksemplarer - er det for, at rotterne skal have noget at spise? Eller er det, fordi du vil lægge et eksemplar ved hovedgærdet hos alle de psykiatriske patienter?' Og så siger han til ham: 'Det er et godt blad, du laver - men oplaget kan jeg ikke acceptere! Og det må du tage for gode varer - for vi skøre, vi har altid ret!'
På det tidspunkt var far industriminister. Og han stod fast på, at man måtte drive udviklingen videre frem - at den cubanske revolution ikke måtte gå baglæns.

Che Guevara i Congo
Revolutionære processer kan ikke eksporteres. De skal findes - der skal eksistere interne forhold, der gør dem mulige. Og ligegyldigt hvor meget du ønsker at hjælpe og støtte og være til gavn og nytte - jamen så nytter det ikke noget, hvis de mennesker, der befinder sig på et givet sted, ikke ønsker det!
Han prøvede så at undersøge: Hvilket latinamerikansk land kan jeg tage til? - Jamen der er jo ingen af de lande, der faktisk rummer mulighederne lige nu! Men han havde også tidligere rejst i Afrika. Og han vidste, at afrikanerne havde brug for hjælp i Congo.
Che Guevara stillede sig så i spidsen for en gruppe cubanere, som ville hjælpe Kabila og andre revolutionære i Congo. Det var en meget vanskeligt periode i Che Guevaras liv. For han finder ud af, at selv om vi tror, at vi kender virkeligheden - ja, men så kender vi den faktisk først for alvor, når vi selv har oplevet den konkret.
For enhver militær leder i Latinamerika er det et krav, at han skal stille sig foran - han skal være i spidsen for sine folk - hvis de skal respektere ham. Og sådan var det ikke for afrikanerne. Hos afrikanerne behøvede lederen ikke stille sig i spidsen - ja, mange gange behøvede han ikke engang at være med i et slag. Og eftersom Che indordner sig under den militære orden i Congo - jamen så er han nødt til at gøre det, han får besked på. Og det er situationer, der er meget svære for ham; for han kan ikke selv stå i spidsen for sine mænd, når de er i kamp.

Che Guevaras tanker om døden
På det tidspunkt får han også besked om, at hans mor ligger for døden. Far havde altid været et meget beskedent menneske økonomisk. Og han havde ikke selv råd til at betale for, at hans mor kom til Cuba - det skulle så i givet fald have været staten, der betalte for det. Derfor havde han ikke kunnet sige farvel til sin mor, før han skulle til Congo - og han følte sig meget, meget trist og bedrøvet ved tanken om, at han ikke fik hende at se nu, hvor hun lå for døden. Og han skriver så en af de smukkeste tekster, som han har forfattet. Han kalder den: 'Stenen'.
Her beskriver han det øjeblik, hvor han modtager den sørgelige besked. Det er et meget vanskeligt øjeblik for ham; og han føler sig meget, meget trist til mode. Han begynder at tænke nærmere over tingene, filosofere! Og så skriver han noget, som jeg synes er meget tankevækkende. Han stiller sig selv spørgsmålet: 'Hvad er døden? For en kommunist - ja, der er døden ingenting! Man kan rejse en flot hvælving over graven - hvis man ønsker det - men døden er ingenting i virkelighedens verden! Hvordan overlever man døden? Hvordan overlever menneskeslægten døden?' Han skriver - idet han refererer til Antonio Maceo (frihedshelten fra kampen mod spanierne, red.) - at når man finder en død mand med en machete ved sin side, jamen så lever han videre, så overlever han for så er man et vidne til hans kamp gennem livet. For det er den kamp, som han har givet et udtryk med sin machete. Og dette er et symbol på, at mennesket gennem hele sin historie - gennem de ting, det har efterladt sig - har levet videre efter sin egen død.
Børn er en anden måde, man overlever sin egen død på. Men Che ønsker ikke at overleve gennem sine børn. Han ønsker kun at hans børn skal være mænd og kvinder, som er værdige til at leve sammen med det folk, som de er rundet af. Og det er så også noget, der har gjort det muligt for os at trække vejret ubesværet i livet nu! Vi skulle altså ikke være nogle særlige mænd eller særlige kvinder! Nej; vi skulle bare gøre os værdige til at leve sammen med de mennesker, som vi lever iblandt.
- Og jeg siger igen og igen: 'Tak for det, far!'

Che forbereder sig til Bolivia
Officielt så siger han først farvel til det cubanske folk i 1965, hvor Fidel Castro læser hans afskedsbrev op for den cubanske befolkning.
Fidel ser sig nødsaget til at skrive til Che i Congo, og fortælle ham: At Cuba er det bedste sted for ham at vende tilbage til; og dér kan han forberede sig til nye kampe. Og Fidel får også min far til at komme tilbage til Cuba - men på betingelse af, at han kan komme hemmeligt og ukendt ind i landet igen; fordi han allerede én gang havde sagt farvel.
Derefter er der en cubansk gruppe, der sammen med Che tager fat på at forberede sig; fordi det kommunistiske parti i Bolivia har sagt ja til, at de kunne komme og deltage i kampen i Bolivia.
Og det var så sidste gang, jeg så min far - det har jeg fået at vide senere! Min far skulle spise sammen med os den aften. Han var forklædt som en anden person; og han udgav sig for at være en ven af min far.
Sommetider har jeg det med at snuble over ordene; men jeg har altid snakket meget i mit liv - lige siden jeg blev bevidst om mine omgivelser. Og det er helt klart, at hvis jeg den aften havde vidst, at det var min far - så havde jeg selvfølgelig også fortalt det henne i børnehaven dagen efter...
Så tænk engang: Jeg ser et menneske, en mand, som ønsker at se sine børn - og hvor det måske bliver sidste gang, han kommer til at se dem! Jamen han ønsker jo at spise sammen med dem; han ønsker at være sammen med dem den aften. Og det er virkelig hårdt for ham ikke at kunne sige, at han er vores far - og det er han nødt til at lade være med!

Den sidste aften med familien
Men altså - jeg tilbragte den aften sammen med ham. Og min mor havde sagt til ham, at jeg udmærket kendte hans smag og så videre! - og at han derfor måtte passe meget på over for mig.
Min far drak altid rødvin med vand - det er der mange argentinere, der gør; for på den måde kan de drikke mere - men den aften drak min far rødvinen uden vand. Og jeg sprang op fra min stol og sagde: 'Jamen der kan man selv se, at du er overhovedet ikke en ven af min far!'
Så sagde han: 'Hvorfor tror du ikke det?'
Og jeg svarede: 'Jo; for min far drikker altid rødvin med vand! Og det er det rigtige!' Så hældte jeg vand i hans vin.
Og forestil jer, hvor stolt han var; fordi hans lille pige på fem år forsvarede hans smag og hans vaner så ivrigt.
Efter at vi havde spist - så begyndte jeg og mine søskende at lege. Vi legede ret voldsomt, ligesom vi plejede - og jeg faldt og slog mit hovede hårdt. Min far var jo læge; og han løftede mig op og undersøgte mig. Og han rørte ved mig på en speciel måde.
Lidt senere så forsøger han og min mor at snakke sammen - og jeg kredser rundt og rundt om min mor. Jeg ville fortælle min mor en hemmelighed; men det fik jeg ikke lov til - fordi hun var ved at tale med ham.
Min mor havde tidligere haft nogen kedelige oplevelser med mine hemmeligheder. Så jeg tror, at det også var derfor, jeg ikke måtte fortælle hende denne hemmelighed.
Et eksempel: Den cubanske, nationale digter - han var meget, meget grim! Og da jeg var fem år, så sagde jeg til min mor, mens han hørte på det: 'Jamen han ligner en chimpanse!'
Så min mor ville ikke rigtig have, at jeg skulle sige noget til hende nu.
Men min far bemærker, at hvis jeg ikke får lov til at sige det, jeg vil - jamen så får de heller ikke fred resten af aftenen. Og så sagde jeg til min mor med høj stemme: 'Mor; jeg tror, den mand er forelsket i mig!'
Det var et meget svært øjeblik for min far; for han ville selvfølgelig meget gerne fortælle mig, hvorfor det var, han holdt af mig. For mig var det i hvert fald et meget særligt øjeblik. Og flere år efter! Jamen så forstod jeg jo, at den lille pige, jeg var dengang, havde mærket noget ganske særligt - som den mand forsøgte at udtrykke uden ord!
Her har vi altså et nyt karaktertræk ved min far. Han var oprigtig, og han var hengiven og kærlig; og han forstod også at vise det!

Arven efter Che Guevara
Der er mange ting, som Che Guevara har givet os i arv. Og jeg håber, at I selv vil læse hans bøger - og selv se, hvad han har skrevet. Se for eksempel budskabet til Den Tri-Kontinentale Konference i 1966. Fjern ordet Vietnam - og sæt ordet Irak i stedet for. Så vil I se, at Che Guevara siger til os: At lige nu er der kun Iraks folk selv at stole på! Fordi: Vi har protesteret mod krigen - men vi har ikke været i stand til at standse den! Fordi: Vi har ikke magten som folk; og demokratierne er en fiktion! Folkene har endnu ikke tiltaget sig den reelle magt!
Hvorfor er vi ikke i stand til at bestemme, at USA skal ikke have én dråbe olie, før de fjerner sig fra Irak? Hvorfor gør vi os til medskyldige i disse krige? Det er et vanskeligt spørgsmål - men det er nødvendigt, at det spørgsmål forplanter sig i hver eneste af os!
Og så lad os gøre - som det lyder i en gammel 'melonge-sang' fra Argentina. Den lyder: 'Hvis jeg dør, så skal du ikke græde for mig! Du skal gøre det samme, som jeg gjorde - og på den måde vil jeg leve videre i dig!' Så lad os lægge vores kræfter sammen - og lad os virkelig kæmpe for en bedre verden!

Aleida Guevara March holdt denne tale om sin far, Ernesto Che Guevara, den 4. februar 2006, da hun besøgte Danmark i forbindelse med Danmarks Sociale Forum.
Kirsten Schelbeck tolkede.
Udskrift af en båndoptagelse er foretaget af Ken Bruun, som også har indsat mellemoverskrifter og foretaget en nænsom sproglig bearbejdning.

Che
* Født 14. juni 1928 i Rosario i Argentina.
* 1951-54: Flere rejser i Latinamerika som nyuddannet læge.
* 1955 møder han Fidel Castro i Mexico og bliver optaget i den cubanske oprørsgruppe.
* 1956-59 deltager han som læge og kommandant i oprørshærens kampe i Cuba.
* 1959-65 beklæder han en række ledende poster i den revolutionære regering. Han er blandt andet nationalbankdirektør, industriminister og udenrigspolitisk talsmand.
* 1966 frasiger han sig sit cubanske statsborgerskab og drager til Congo for at deltage i den antikoloniale kamp. Senere forsøger han at opbygge en væbnet befrielseskamp i Bolivia.
* Dræbt den 9. oktober 1967 i Bolivia af boliviansk militær på ordre fra CIA.