Den tidligere frontfigur fra ¤¤System of a down¤¤, Serj Tankian, hudfletter i sine tekster de amerikanske ledere, som stemples som ¤¤fucking fascists¤¤, der har taget demokrati og frihed som gidsler

af Verner Brems
Første gang jeg bemærkede Sejr Tankian var da han som frontfigur i System of a down SO.A.D. førte sig frem i musikvideoen 'Chop Suey' fra 2001. Hans styling- og frisure gav associationer til en ung Fidel Castro. God stil tænkte jeg.
Musikken var en sær blanding af heftig speedmetal med lynhurtigt afleverede tekster og melankolske toner hentet fra folkemusikken i Armenien. Fire år senere oplevede jeg bandet live i Valbyhallen. Da var de allerede på deres afskedsturne rundt om den store verden.
Det år udgav de to albums: 'Mesmerize' om foråret og 'Hypnotize' om efteråret, og musikanmelder Klaus Lynggård på Information skrev begejstret 'den kommende revolution ville blive saluteret til tonerne fra SO.A.D.s to mesterværker'.
SOAD fik deres internationale gennembrud, solgte over 16 millioner albums, og på forunderlig vis sagde de farvel til et henrykt publikum.

Serj Serj Serj
Serj Tankian rør dog stadig på sig, også i den grad nu som solist. Han er oprindelig fra Libanon, men i dag bosat i Los Angeles. Sidste år udkom hans solodebut 'Elect The Dead', hvor han stort set spiller alle instrumenter selv.
Det er ikke mere en to måneder siden han gæstede Danmark - og er vendt tilbage, nu på hyggelige Train i Århus. Publikum denne onsdag aften er for hovedparten mellem 16 og 20 år, og noget yngre end dem jeg mødte i Valbyhallen. Dresskoden er ikke heller ikke ubetinget sort som dengang, nu ses rød gule Christiania- og Che Guevara t-shirts og trøjer med røde stjerner på.
Publikum råber taktfast 'Serj Serj Serj' og venter utålmodigt på aftenens hovednavn.

Fredsaktivist
Serj Tankian er venstreorienteret og fredsaktivist. Udfra sit politiske ståsted vinkler han sine tekster - de handler tit om uretfærdighed og vold. Desuden er han vegetar og fortaler for dyrs rettigheder. Det oplagte publikum sender fingertegn - og smil til Tankian og hans musikere, der alle entrer scenen iført høje hatte, imidlertid er det kun Serj, der har sin på hele aftenen.
Sættet, der følger, er dels numre fra 'Elect the dead', samt helt nye, som de fleste blandt publikum dog alligevel har hørt via Youtube. Aftenens første nummer er 'Empty Walls', som er Sejrs kommentar til 9/11. Musikken er denne særlige blanding af dynamisk hård tung rock kaldet alternativ metal, og operaagtige melankolske omkvæd, som hele salen i et stort karookeeagtigt fællesskab synger med på.
I mellem numrene får vores mand fyret forskellige kommentarer af. Hver gang en politisk mening bliver afleveret, jubler publikum begejstret. Han tumler lidt akavet rundt i en dans, der er en blanding af russisk kosakdans og arabiske moves.
Aftenens sæt blander henholdsvis kærlighedsnumre, han får ved den lejlighed erklæret sin kærlighed til de danske piger - som han så vil gerne giftes med, og de politiske sange, hvor den amerikanske regerings hykleri udstilles blandt andet med numrene 'Praise The Lord And Pass The Ammunation' og 'Lie Lie Lie'.

Peace and love - Yeah man
Midt på aften bevæger musikken sig ud i andre genre, hvor jazzede improviseringer får lov at udvikle sig helt uden indblanding fra en eksploderende tung guitars forløsen.
Ved aftenens sidste sang kommer vores mand med en endnu en politisk kommentar. De amerikanske ledere hudflettes og stemples som 'fucking fascists', der har taget demokrati og frihed som gidsler, men deres tid er snart forbi, og her er det ikke det forestående præsidentvalg Serj Tankian tænker på, men hele den gamle verdens æras er ovre.
Tankian har bud på en ny: Peace and love. Yeah man. Store klapsalver og store smil får han som respons på den dejlige optimistiske udmelding.

Politisk fælleskor
Bandet spiller de obligatoriske to ekstranumre, som afspejler hele aftenens sammensætning af de kærlige sange og de politiske fælleskor. Udfra det forbløffede publikums reaktion og højst uventet spilles et Beatles covernummer 'Girl' fra 1965, som jeg sikkert var den eneste, der sang med på.
Koncerten lukkes med Dead Kennedys 'Holiday in Cambodija' hvor alt igen var ved det gamle, og publikum kunne nikke genkendende til musik og melodi. God koncert og godt vi har Train.

Serj Tankian på Train i Århus. Onsdag den 11. juni