Ghettoen der vil være sig selv bekendt

⎙

Tirsdag, 17. juni, 2008, 00:00:00

Det skulle være selve den socialdemokratiske boligdrøm med åbenhed og nærvær. Det endte med et nedslidt beton-mareridt. Nu vil Urban-planen tilbage på sporet

Den unge pige med silketørklædet stramt spændt om panden farer som en hvirvelvind ind gennem indgangen til det, der engang var Seerups Supermarked. De brune øjne glimter af energi.
- Der sker alt for lidt her, så nu laver jeg en tegnekonkurrence, siger hun og peger på en lille scene, der står ubrugt hen. Klokken har rundet et om eftermiddagen.
Bazaren, som har til huse i Solvang Centrets udslidte betonmidte, vågner langsomt til live af sin lange dvale. Dog foreløbig kun for to uger.
Fra den 7. til den 21. juni er det trøstesløse betonrum i boligområdet Urbanplanen på Amager omdannet til blandt andet en bazar af en håndfuld arkitekter, kunstnere og udstillingsfolk De har fået en pose penge af Statens Kunstfond til at gennemføre et et-årigt projekt 'Sol Over Urban Planen'.
Sammen med beboere i betonbebyggelsen Urbanplanen skal projektet i boligområdets beboercenter skabe et midlertidigt billede af en mulig fremtid for Danmarks smukkeste ghetto.

Boligimperialisme
- Blandt fagfolk kaldes den slags byggeri for kranspors arkitektur, siger arkitekt Carsten Hoff, som sammen med kollegaen Gitte Juul har leget med det før så trøstesløse center i udkanten af Urbanplanen.
- Dengang i 60`erne var kranerne ikke så avancerede som i dag. De kørte på skinner, så derfor byggede man blok efter blok efter blok i ensformige lige linjer, siger han.
Men ifølge Carsten Hoff er det egentlige problem ikke den ydre ensformighed, men at byplanlæggerne undlod at tænke produktion og håndværk ind i deres planer.
- Man tænkte i baner af boligområder og den tilhørende service. Derved brød man med traditionerne for eksempel fra Københavns brokvarterer, hvor folk boede i forhuset og arbejdede i baghuset.
At netop Carsten Hoff i dag er med til at sparke liv i nedslidte betonhelveder er intet tilfælde. Lige siden 70`ernes begyndelse har han sammen med sin nu afdøde hustru, billedkunstneren Susanne Ussing, blæst til kamp mod byplaner for standardfamilien og råbt 'al magt til grupperne'.
De tog skarp afstand fra den amerikanske boligimperialisme, som blev formuleret af en gruppe arkitekter i 40`erne.
- De ville gøre op med middelalderens planløshed og i stedet adskille arbejdet og boligen, som skulle rumme alt hvad man havde brug for. Transporten hen til, hvor pengene til det hele blev høvlet hjem, skulle foregå på motorveje, fnyser Carsten Hoff.
Han påpeger, at amerikanerne som en bevidst strategi støttede den form for struktur over hele verden - i Asien, Afrika, Latinamerika. Med det formål at gøre byerne overskuelige og dermed gøre det nemmere at kontrollere deres befolkninger.
- Det der gror nede fra og som bliver uformeligt og uforudsigeligt, det skal man være på vagt overfor. Ordnung muss sein.

Revitalisering
Da Urbanplanen bevægede sig fra idealernes tegnebræt til virkelighedens Amager i midten af 60`erne gik det hurtigt. Efter planen skulle Solvang Centret med sine mange beboerfaciliteter ligge i beboelsens midte.
Men centret endte i stedet i det fjerneste hjørne, da pengene til den anden halvdel af det ambitiøse boligprojekt slap op. Det dræbte fra starten Solvang Center, der begyndte som et moderne indkøbscenter med to banker, beboerhotel, café og forsamlingshus.
- Jeg har været umådelig kritisk både over for den tids arkitektur og opdeling i firkanter, der lå bag, men jeg må indrømme, at tankerne bag Urbanplanen ikke er så ringe endda, indrømmer Carsten Hoff.
Han peger på, at Urbanplanen i modsætning til nutidens nye masseboliger bevidst har tænkt fællesskabet ind. Ud over centret rummer det en stor smuk park, en bondegård med husdyr, et bibliotek, en skole og en kirke.
- Det er den der socialdemokratiske ånd fra Københavns Rådhus i 60`erne, griner Carsten Hoff. For ham er tanken bag centret en god inspirationskilde.
- Solvang Centret er med sine gode intentioner om fællesskab en mulighed, og det må vi på en eller anden måde prøve at genskabe med respekt for, at tiden er en anden, siger han.

Den gode ghetto
For Carsten Hoff handler 'Sol Over Urban Planen' først og fremmest om at få brudt nedturen, at få spiralen til atter at dreje opad. Og han knytter sit håb til ungdommen.
- Jeg har ladet mig fortælle, at fire ud af fem unge i dag hellere vil bo i en ghetto end i de traditionelle boligområder. Det er betydeligt sjovere, siger Carsten Hoff. Han er ked af den negative opfattelse af ghetto-begrebet.
- Når folk kommer til et fremmed land, er det en forudsætning for, at de integrerer sig, at de har et netværk, der kan gøre dem trygge, som taler samme sprog. Det samme har udvandrede danskere gjort i århundreder i USA, Argentina! Det er en helt naturlig ting.
- Det er den gode ghettotanke med sine Chinatowns, Little Italy`s - det er med til at gøre et bysamfund rigt og mangfoldigt. Al den udjævning er jeg ikke tilhænger af, siger Carsten Hoff.
Han har nemt ved at se fremtidens Urbanplan, som et attraktivt sted at bo. Og at centret, som nu er bragt til live af 'Sol Over UrbanPlanen', på længere sigt kan udvikle sig til en indkøbsmagnet for nærområdet. DR Byen og Ørestaden ligger et langt stenkast fra centret.
- Hvis vi laver et marked, som går tilbage til at den lille producent og handlende kan udbyde personligt, så kan vi skabe et alternativ til det nærliggende Fields. Der er så mange uudnyttede ressourcer her i området, slutter han.

'Sol Over Urban Planen': Bazar & udstilling, frem til 21. juni, alle dage klokken 13-19, Remisevej 15, 2300 København S.