Hvert år den 22. juni markere Horserød-Stutthof Foreningen, at der på denne dag i 1941 blev arresteret omkring 300 danske kommunister af de danske myndigheder
af Lars Hostrup Hansen
En lettere regnvåd formiddag mødes de gamle kammerater ved DGI-byen i København. Det er den 22. juni og de mødes for at deltage i Horserød-Stutthof Foreningens årlige bustur til Horserødlejren. Det er dagen, hvor omkring 300 danske kommunister i 1941 blev arresteret af de danske myndigheder.
Efter en gemytlig bustur gennem det smukke nordsjællandske landskab når bussen og dens omkring 35 passager frem til Horserødlejren. Uden for lejren findes monumentet 'Håbets Port' og det er her dagens markering finder sted. Monumentet, der minder de danskere, primært kommunister, som under besættelsen blev indsat i Horserødlejren.
Paralleller til nutiden
Formanden for Horserød-Stutthof Foreningen, Anton Nielsen, indleder dagens program med en velkomst til de fremmødte. Inden den årlige tale afsynges Horserødsangen.
Poul Henrik Jensen, sekretariatsleder i Danske Sangskrivere og Komponister (DJBFA) er årets taler. Han kommer vidt omkring det historiske aspekt omkring interneringen af de danske kommunister og drager paralleller mellem den vilkårlighed, danske kommunister blev indespærret efter i 1941, og så de vilkårlige udvisningsdomme af de terror/mordmistænkte tunesere, der bliver udvist af Danmark uden retssag:
- Jeg vil ikke forholde mig til indholdet i sagerne men udelukkende forholde mig til retsprincipperne, som jeg desværre må konstatere er under stærkt pres. Fremgangsmåden, uden retssag, ordentlig forsvar og så videre minder om noget, der er set før, sagde Poul Henrik Jensen.
Minder og fremtid
For manges vedkommende blev interneringen i Horserød senere forvandlet til en tur til Hitlers dødsmaskine i kz-lejren Stutthof. En af dem, som tog hele turen med, men som stadig er her til at fortælle sin historie, er Karl Dester. I dag er han i Horserød for, at mindes tidligere kammerater, men også for at se fremad:
- Jeg kan slet ikke lade være med at komme. Det er godt at få rusket op i hukommelsen og på den måde holde sig orienteret om hvad der foregår i verden, der er jo stadig masser af ting, som skal bekæmpes, siger Karl Dester til Arbejderen.
Det samme gør sig gældende for Paul Jørgensen, pensionist fra Brøndby Øster:
- Det er jo en tradition at mindes modstandskampen og kampen mod fascismen, siger han og tilføjer:
- Det er også den årlige politiske tale og den stadigt aktuelle kamp mod fascismen, der gør at jeg kommer her, siger Paul Jørgensen.
Han bakkes op af 'Den syngende brandmand', Kurt Wilken. Titlen henviser til hans to erhverv, tidligere brandmand og aktuel spillemand:
- Offentligheden skal vide, at vi stadig er nogle, der kæmper mod fascisme - for demokrati imod diktatur, siger han til Arbejderen.
Kurt Wilken påpeger desuden, at han selvfølgelig også er her for, at mindes faldne kammerater og give unge et rygstød til den fortsatte kamp mod fascismen.
Den aktuelle fare
Kurt Wilken har ingen problemer med at finde eksempler på den truende fare i dagens samfund:
- Vi ser jo Anders Fogh skælde ud på samarbejdspolitikerne under besættelsen, mens han samtidig selv er samarbejdspolitiker, der sammen med George Bush, indledte en angrebskrig mod Irak, et land som vi aldrig har haft et udenforstående med, siger Kurt Wilken med harme i stemmen.
Heller ikke Karl Dester har svært ved at finde eksempler på hvad der lurer under overfladen:
- Det vi kæmpede for dengang var et uafhængigt og frit Danmark. I dag foræres Danmark til EU, et organ hvor befolkningen ingen indflydelse har, man bliver jo rasende, siger Karl Dester.
Efter Frihedssangen ved 'Håbets Port' og et kort besøg på Horserød museet drager de friske deltagere fulde af gå på mod og kampånd igen tilbage mod København.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278

















