Georg Nordkild formåede at skildre et lokalt sjæl-landsk almueliv, så det samtidig var en skildring af klassekampen, som kulsvierne og savværksarbejderne udkæmpede.

af Eigil Nielsen
Hvem kender i dag forfatteren Georg Nordkild? Nok næsten ingen. Men fredag den 20. juni samledes nogle mennesker, der husker ham, hos boghandler Søren Viberg i Hillerød til en præsentation af en genudgivelse af to af hans bøger.
Det drejer sig om 'Kulsvierblod' fra 1929 og 'Hvad gavner det et menneske' fra 1950.
En af dem, der har ment, at Georg Nordkild burde hentes frem fra glemslen, er Tue Tortzen, der er formand for RFO-fonden (RFO: Rød Fond Oplysning). Udover støtte til nyudgivelsen fra denne fond har det lokale 3F og Fagbevægelsens Boligselskab bidraget.
Når Nordkild ikke bør glemmes, skyldes det, at han i sit forfatterskab på enestående vis har formået at skildre et lokalt nordsjællandsk almueliv, så det samtidig er blevet en skildring af klassekampen, som kulsvierne og senere savværksarbejderne udkæmpede.
Han fortæller med lune og indlevelse, så menneskene står levende for én, som de udtrykker sig på deres nordsjællandske dialekt. (Der er oversættelse til rigsdansk på to sider bag i bogen til hjælp for os, der ikke helt forstår nordsjællandsk!)

Farverige personer
I 'Kulsvierblod' er hovedpersonerne de kulsviere, der sørgede for at levere trækul til smedenes esser og opvarmningen af boliger i København.
De var fattige mennesker, der også drev lidt landbrug, men i øvrigt kun kunne klare dagen og vejen ved også at udføre en del krybskyttejagt - selvfølgelig stadig forfulgt af skovfogeder. Nogle af kulsvierne var farverige personer, som Nordkild skildrer med stor fornøjelse.
I 'Hvad gavner det et menneske' fortælles om de stadige konflikter mellem savværksejeren, 'Kulfanden', og hans arbejdere. Det er en skildring med stor psykologisk indsigt i menneskelig væren i den brydsomme hverdag.
Der gives ind imellem hug til religionen, der forsøger at give menneskene et forfalsket billede af deres verden.

Kongehuset
Foran stablen af de nytrykte bøger kan forfatterens barnebarn, Kirsten, fortælle levende om sin morfar, og flere af de fremmødte kan supplere med deres beretninger.
Alle er enige i, at Nordkild var en forfatter, der fortjente at blive hædret, og når han ikke har fået en gade i Hillerød opkaldt efter sig, skyldtes det nok, at han ikke brød sig om kongehuset!
Én kan berette, at de af Nordkilds bøger, der endnu står på bibliotekerne, er godt slidte. Det må vel tages som en anbefaling!
Måtte de to nytrykte bøger blive læst af mange også i dag. De kan købes hos boghandleren, men LO-medlemmer kan få dem med rabat ved henvendelse til 3F-Hillerød.

Georg Nordkild: 'Kulvierblod' og 'Hvad gavner det et menneske'. 302 sider. 199 kroner. Trykt på Hillerød Grafisk.