24 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

De russiske jøder i København

De russiske jøder i København

Fredag, 27. juni, 2008, 00:00:00

Morten Things bog er en fremragende skildring af et stykke danmarks-historie, der giver indblik i det russiske kulturliv og det jødiske immigrantliv. Et imponerende værk

af Bjarne Nielsen
I tidsrummet 1882-1914 immigrerede ca. 10-12.000 russiske jøder til Danmark og omkring 3000 valgte at blive her. Om disses integration og assimilation har den kendte venstrefløjshistoriker Morten Thing skrevet en moppedreng af et værk på 650 sider.
Bogen, der er spækket med historier, facts og illustrationer, falder i tre hoveddele. Deres ankomst og etablering, samfundets omtale og reaktion, det vil sige antisemitismens historie og så endelig immigranternes integration i mellemkrigstidens Danmark.
Thing, der selv er af jødisk afstamning, har skrevet bogen om de cirka 3000 russiske jøders liv, der er ud af millioner der flygtede fra forfølgelse under zarismen, frem til 1943.
Denne masseudvandring var den største begivenhed i moderne jødisk historie indtil Holocaust.
Thing kortlægger antisemitismen i det 19. og starten af det 20. århundrede. En antisemitisme der ikke var særligt organiseret, men dog viste alle sine frygtelige udtryksformer.

Kommunister
Et interessant aspekt som Thing fremdrager, er hvorledes billedet af de nye indvandrere var. De blev i den brede offentlighed stemplet som både kapitalister og revolutionære socialister. Denne fordom betød, at blandt andet efterretningsvæsenet stærkt overvurderede antallet af revolutionære russiske jøder.
I kapitlet `Kommunisterne og jøderne` fortæller Thing, at der var flere russiske jøder med til at grundlægge Danmarks Kommunistiske Parti, DKP, ligesom der er spændende beskrivelser af jødernes rolle i Sovjet.
Naturligvis havde de set den værste armod fra zarismen og var interesseret i anstændige levevilkår, hvorfor en del meldte sig ind i DKP efter dets grundlæggelse i 1919.
Thing beskriver fint hvorledes jøderne grundlæggende blev opfattet som et problem og ikke som en ressource. Det vi kender fra indvandrerdebatten i dag.

Konflikt med Mosaisk trossamfund
At integrere dem var ikke let, hverken i det almindelige samfund eller i det bestående jødiske samfund, som var velintegreret. Det betød, at en del af hjælpearbejdet for dem var hjælp til at komme videre. Det betød naturligvis, som i dag, indesluttethed og konflikter. Hvis de ikke var et problem, blev de det.
Deres antal var, så de kunne fastholde og udvikle deres egen kultur. Sproget man talte var jiddisch og de udgav aviser på jiddisch, skabte deres egne børnehaver og teatre med mere. Dette var Mosaisk Trossamfund modstandere af, da de ønskede at de nye skulle tilpasse sig.
Der er mange eksempler på modsætningerne mellem Mosaisk Trossamfund og de nye indvandrere. Bogen fremdrager et eksempel, hvor Marcus Melchior, lederen af Mosaisk Drengeskole i 1920`erne bortviste drenge fordi de var medlemmer af den kommunistiske børneorganisation `Unge Pioner` og således ikke kunne opdrages til `gode danske borgere`.
Kuriøst er historien om, da alle børnene bliver spurgt om de `helst ville være i en af de to fortræffelige skoler (Mosaiske Skoler. bn) eller i `Unge Pioner`` og alle svarede i `Unge Pioner`.
Melchior truede senere forældrene til børn i `Unge Pioner` med at melde dem til Statspolitiet, hvis de ikke tog børnene ud af `Unge Pioner`. Kommunismen spillede en stor rolle blandt indvandrerne, ligesom zionismen gjorde det.

Livsvilkår
Jiddisch er uforståeligt for de fleste, da det skrives med bogstaver lånt fra det hebraiske alfabet, men Thing der behersker jiddisch, og derved har kunnet anvende primærkilder, gennemgår i en del kapitler jødernes livsvilkår via jødisk presse i teater, skole, litteratur og foreninger med mere.
De jødiske anden og tredje generations indvandrere blev en integreret del af det danske kulturliv. Mest kendte er kunstnerne Herman D. Koppel, Victor Borge og Sam Besekow.
I slutningen af 60`erne sluttede jiddisch som skrive, - tale og læsesprog i Danmark.
Bogen er meget grundig, nærmest omstændig, men skrevet så man hele tiden er med og fanget. Dens register sikrer, at man kan bruge den til opslag og krydslæsning.
Bogen er en fremragende skildring af et stykke danmarkshistorie, der giver indblik i det russiske kulturliv og det jødiske immigrantliv.
Imponerende værk.

Morten Thing: De russiske jøder i København 1882-1943. 660 sider. 399 kroner. Forlaget Gyldendal

Tirsdag den 16. september kl. 19.30 fortæller Morten Thing om bogen på Danasvej 30B, Frederiksberg. Tilmelding på jgsdenmark@gmail.com eller telefon 39272433.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. jun. 2008 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur