I 1960`erne begyndte forarbejderne til en ny MEGA, det vil sige en samlet og alt-omfattende udgave af Marx` og Engels` værker på et højt videnskabeligt niveau. I alt udkommer 114 bind

af Gerd Callesen
Efter den fejlslagne revolution i 1848/1849 var det nødvendigt for den internationale arbejdersammenslutning, Kommunisternes Forbund, at diskutere tingene igennem og tage bestik af forholdene.
Det medførte teoretisk arbejde. I den sammenhæng planlagde man at udgive Karl Marx` samlede skrifter i to bind på hver 400 sider. Der udkom imidlertid kun det første delbind på 80 sider, så blev udgiveren arresteret og den største del af oplaget beslaglagt.
Af Engels` brevveksling fremgår det, at han efter Marx` død overvejede at udgive Marx` værker i deres helhed. Han måtte dog i første omgang koncentrere sig om udgivelsen af manuskripterne til bind to og tre af `Kapitalen`. Disse to bind kom henholdsvis i 1885 og 1894.
Snart efter blev Engels alvorlig syg og døde i august 1895. Dermed var også denne planlagte udgave af Marx` værker udsat til engang i fremtiden.

Det første forsøg
Det tyske socialdemokratis forlag J.H.W. Dietz udgav i årene mellem 1902 og 1917 adskillige hidtil ukendte manuskripter af Marx og Engels. Hertil hører Marx` 'Teorier om merværdien', som oprindeligt var tænkt som fjerde bind af Kapitalen. De blev udgivet af Karl Kautsky i tre bind. Brevvekslingen mellem Marx og Engels offentliggjordes i fire bind.
I alt udkom der 10 bind i et nogenlunde ensartet udstyr, som kunne have dannet et udgangspunkt for en samlet udgave.
To af bindene var bearbejdet af den russiske Marx-ekspert, D.B. Rjazanov, som havde ydet en stor indsats ved indsamlingen af efterladt materiale. Det befandt sig til dels hos Marx` datter og svigersøn Laura og Paul Lafargue, dels spredt ud over andre arkiver og hos enkeltpersoner.

Planen fra Wien
I 1913 - 30 år efter Marx` død - ville det ophavsretsmæssigt være muligt for enhver at udgive hans skrifter. Derfor overvejede en gruppe yngre østrigske marxister i samarbejde med Rjazanov at udarbejde en plan om at få udgivet en samlet udgave.
Der kom ikke umiddelbart noget ud af overvejelserne, men to vigtige principper blev slået fast: 1) det skulle være en videnskabelig udgave af alt kendt materiale og 2) det skulle være en samlet udgave af Marx` og Engels` værker på grund af den snævre personlige, politiske og videnskabelige sammenhæng mellem disse tos værker. Det ville i en del tilfælde også være umuligt at afgøre, hvem der havde forfattet skrifterne, eller om de var udarbejdet i fællesskab.

Det andet forsøg
Rjazanov vendte efter revolutionen tilbage til Rusland. Da Lenin havde tillid til hans videnskabelige evner, pålagde han Rjazanov at udarbejde en plan for en udgivelse af Marx` og Engels samlede værker. Planen blev vedtaget på Kominterns kongres i 1924.
Ifølge planen skulle der udkomme ca. 40 bind i fire afdelinger i denne `Marx-Engels-Gesamtausgabe` (MEGA). Udgaven blev ikke afsluttet, dels fordi magtoverdragelsen til nazisterne i 1933 betød, at mange tilknyttede medarbejdere ikke mere havde mulighed for ar arbejde med udgaven, og dels fordi de politiske modsætninger mellem Rjazanov og Stalin førte til Rjazanovs afskedigelse som udgiver og på grund af manglende indsigt fra Stalins side i udgivelsens nytte og betydning.
Det betød, at der kun udkom regulære 13 bind. Dertil kom et ekstrabind i 1935 og i 1939 og 1941 en udgave af det første udkast til `Kapitalen` (Grundrisse). En meget stor del af disse udgivelser var hidtil ukendte manuskripter.

Det tredje forsøg
I 1960`erne begyndte forarbejderne til en ny MEGA, det vil sige en samlet og alt-omfattende udgave på et højt videnskabeligt niveau. Den skulle udgives af de to Institutter for marxisme-leninisme i Moskva og Øst-Berlin.
De første bind udkom i 1975, og planen var, at der indtil år 2000 skulle udkomme i alt 100 bind. Planerne blev dog ændret og udvidet blandt andet på grund af nyopdagede tekster.
Efter omvæltningerne i 1989/90 så det ud til, at også dette forsøg skulle forblive uafsluttet. Det lykkedes imidlertid at oprette en forening, Internationale Marx-Engels-Stiftung i Amsterdam, som ville fortsætte udgivelsen. Foreningen indsamlede penge og fik tilskud fra forskellige institutioner under EU, fra USA og især Tyskland - og fra danske fagforeninger. Endvidere lykkedes det at oprette enkelte nye arbejdsgrupper, som langtfra kunne erstatte de mange medarbejdere, som blev afskediget efter 1990.
Vigtigt var dog at det lykkedes at internationalisere arbejdet: forskere fra for eksempel Japan, USA, Frankrig, Danmark, Nederlandene og Italien deltog fremover i udarbejdelsen af de enkelte bind.

Planen i dag
Udgaven er nu planlagt til at bestå af 114 bind. Næste år vil halvdelen være udkommet, medens ca. 30 er under udarbejdelse.
Det er et langsommeligt arbejde, især fordi der er tale om mange hidtil utrykte udkast og manuskripter - og især Marx` håndskrift er svær at læse.
Der er dog også gevinst på anden måde. Nye manuskripter og breve til og fra Marx og Engels er blevet fundet. For eksempel blev der for nylig solgt et brev fra Marx på en auktion i Berlin, med moms og auktionsgebyr kom det op på ca. 75.000 EURO (cirka 600.000 danske kroner). Beklageligvis giver den nye ejer ikke adgang til brevet - indholdet vil fortsat være ukendt.

Gerd Callesen er historiker og tidligere medarbejder på Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. Han er med i den videnskabelige kommission bag MEGA.

En mere indgående fremstilling af MEGA-projektet kan findes i tidsskriftet Arbejderhistorie nr. 2/1995 s. 51-62 i en artikel af Rolf Hecker: Den første MEGA.