Jeppe Aakjærs kamp for tyendet på landets fede bøndergårde er ikke særlig kendt i nutiden. Det kan genudgivelsen Vredens børn måske bidrage

af Eigil Nielsen
Digteren Jeppe Aakjær døde 1930, men hans sange lever stadig. Nævnes 'Ole sad på en knold og sang' eller 'Jens Vejmand', for ikke at nævne 'Skuld gammel venskaw rein forgo' fremkalder det minder hos de ikke helt unge. Engagerede lærere får stadig deres elever til at holde af Aakjærs mange sange. Bente Kure og Leif Ernstsen formår i vor tid at kalde tårer frem, når de synger og spiller en lille snes af digterens sange i en menighedssal fyldt til bristepunktet i en middelstor stationsby.
Nu har forlagene Jenle og Hovedland i fællesskab sørget for at gøre læsere bekendt med en side ved Jeppe Aakjær, som er mindre kendt i nutiden, nemlig hans kamp for bedre forhold for tyendet på landets fede bøndergårde. Det sker med genudgivelsen af 'Vredens børn - Et tyendes saga'.

Truet på livet
Bogen udkom i 1904 og gav anledning til voldsomme debatter - 1000 avisartikler blev en følge af bogen, de fleste vendt mod Aakjær. Han blev truet på livet! Rigsdagen blev dog tvunget til at tage sagen op året efter, og i 1921 blev tyendeloven ophævet.
Allerede i 1907 begyndte landarbejderne at organisere sig og begyndte kort tid efter at udgive 'Tyendebladet'. På forsiden af første nummer stod Aakjærs 'Tyendesang', som også indgår i Bente Kure og Leif Ernstens repertoire, og som kan høres på deres CD.
I 'Vredens børn' følger vi Per, fra han som 11 årig bliver sendt hjemmefra for at være hyrdedreng på en større gård. Det er nød og elendighed og ubarmhjertig udbytning, han bliver udsat for fra første dag.
Han og de andre karle har som 'værelse' et aflukke klos op ad hestestalden med ajlelugt og snavs. Han vil gerne læse, men der er ikke megen energi tilovers hertil efter 16-18 timers slid og slæb. Bønderne kan heller ikke rigtig forstå, hvorfor et tyende skulle kunne læse, og da Per får fnat, giver det husbonden en kærkommen lejlighed til at holde ham fra skolen, indtil lægen griber ind.
Per møder mange mennesker, som Aakjær skildrer mesterligt gennem deres jyske tale. Blandt dem finder de fleste sig klagende i undertrykkelsen, men der findes også dem, der protesterer.

Til Amerika
Som Per vokser, bliver han også mere bevidst om det urimelige i den ulighed, han daglig møder, men det fører også med sig, at han til sidst ikke mere kan blive dér på egnen. Han ender med - som Ole i sangen - at drage til Amerika og lade fårene stå der endnu og glo!
Selv om det nu er mere end hundrede år siden, bogen udkom, og selv om mange forhold nu er forbedret, virker den også i dag medrivende, fordi Aakjærs vrede i dag kan videreføres på en række forhold i nutidens udbyttersamfund. I bogens forord gør Henning Linderoth, formand for Aakjærselskabet, opmærksom på, at den indeholder redskaber til en samtidsdiagnose, der kan være en korrektion til vor individualistiske tid. Vi må have fællesskabet med, skriver han!

Jeppe Aakjær: Vredens børn - et tyendes saga. 198 sider. 229 kr. Forlaget Jenle/Hovedland.