24 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Mindeord - Keld Bech Christensen

Mindeord - Keld Bech Christensen

Torsdag, 07. august, 2008, 00:00:00

Vores gode ven, kammerat og kollega, Keld Bech Christensen, ¤¤den store maler¤¤, har forladt os, og ham der sådan havde glædet sig til at nyde sit otium og helt hellige sig maleriet, men det skulle desværre ikke gå sådan. Keld Bech Christensen blev 67 år

af Carsten Rütting Schweitz
Keld startede allerede tilbage i 60`erne med udstilling på 'Den Frie' og i 70`erne på Charlottenborg. Han var med i 'DK 70', senere i 'Ovalen', så i 'MULT', og i 90`erne var han medstifter af 'MAJ 93'. Derudover var han med i utallige udstillinger rundt om i Danmark og Europa.
Keld var uddannet murer, men som han sagde, det skaffer smør på brødet, kunsten var hans liv.
Hans demonstrationsmalerier har hængt og hænger i mange fagforeninger og private hjem; her viste han sit politiske ståsted, men det gjorde han nu også i både tale og væremåde; ingen var i tvivl om, hvor man havde Keld. Han var således mangeårigt medlem af DKP.
Som medlem af både Billedkunstnernes Forbund, Kunstnere for Fred og Murernes Fagforening viste han også her sit politiske engagement. Kom man senere på natten ind på en af byens barer og hørte høj 'sang', var ingen i tvivl om, at Keld var kommet.
Både din kunst og din stemme og dit ærlige sind vil vi savne. Med disse ord et sidste farvel min ven.

Bisættelsen finder sted lørdag den 9. august kl. 14.00 fra Bispebjerg Krematorium, store sal, Frederiksborgvej 125, København NV

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. aug. 2008 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur