I 1973 havde Lou Reed store forhåbninger til sit konceptalbum ¤¤Berlin¤¤, men det blev ingen succes. I 2006 fik han mulighed for at opføre alle albummets numre live i Brooklyn
af Mikael Strandbech
'Berlin' er Lou Reeds 33 år gamle konceptplade om den stofmisbrugende Caroline og hendes kæreste.
Pladen floppede fuldstændigt kommercielt første gang den blev udgivet og blev derfor aldrig opført live. Derfor er det forståeligt at 'Stone- face', Lou Reed virker ukarakteristisk berørt i starten af koncerten, da han går til mikrofonen for første gang.
Som optakt til filmen, der blev optaget over fem aftener i St. Ann`s Warehouse Brooklyn december 2006, introducerer instruktør Julian Schnabel 'Berlin' som en fortælling om 'Love`s dark sisters'. Forholdet mellem Caroline og kæresten starter på toppen med fejring af Carolines fødselsdag på en lille cafe i Berlin ved muren, hvor 'You were five foot ten inches tall'.
Lou Reed har til koncertoptagelsen udvidet sin traditionelle rockbesætning med et børnekor, en blæsersektion og et par sangere. Denne sammensætning fungerer medlevende og veloplagt ligesom sangenes teatralske karakter udvides. Som for eksempel når børnekoret synger 'Sad Song'.
Midtvejs i fortællingen om livshungrende Caroline og hendes jaloux kæreste tager historien en voldsom drejning, hvorefter det går ned af bakken til det sorteste mørke i sangen 'The Bed'.
Netop de dystre sange der følger parret ned af bakken, står som melodiske, dramatiske mesterværker og det er umuligt ikke at blive påvirket heraf.
Hvad skal vi med en så mørk og dyster film kunne man spørge sig selv. Man kunne også spørge som Lou Reed spurgte i 2003, da han satte musik til Edgar Allen Poes digte : 'Why do we do what we should not? Why do we love what we cannot have? Why do we have a passion for exactly the wrong thing? What do you mean by wrong?'
Berlin. Instruktion: Julian Schnabel. Har haft premiere.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278