¤¤Jeg filmer mit liv som bevis på at det er sket¤¤, siger 16-årige Molly i filmen ¤¤MollyCam¤¤, der vil befriende meget, blandt andet diskutere, hvad pornoficeringen af samfundet betyder
af Mikael Strandbech
Filmmanuskriptet til 'MollyCam' er skrevet af instruktør Aage Rais-Nordentoft og teaterdramatiker Christian Lollike og tager udgangspunkt i Lollikes teaterstykke 'Dom over skrig' fra 2004.
16-årige Molly render rundt i udfordrende lidt tøj, og filmer alt hvad hun gør, også når hun bliver taget af kæresten Zako ude på altanen med udsigt over en halvtom parkeringsplads.
'Jeg filmer mit liv som bevis på at det er sket', siger Molly, der er dybt optaget af sin egen seksualitet og identitet, som man jo især er i den alder. En identitet, som hun gerne vil udfordre sammen med den halvkriminelle kæreste Zako ved at iscenesætte hendes fantasi om, at være sammen med flere mænd på en gang.
Men eksperimentet går galt og ender med, at Molly anmelder Zako for voldtægt. Men hvem har egentlig skylden?
Det prøver den empatiske politimand Jens at finde ud af. Han har straks fattet sympati for Molly og vil hjælpe hende på trods af, at kollegaerne mener, at voldtægten er selvforskyldt.
Jens konfiskerer Mollys mange videooptagelse, men kan slet ikke se sig fri for at blive ophidset af disse. Hvilket sker i en sådan grad, at det smitter af på hans eget ægteskab, der har kendt bedre tider. Og gradvist bliver han og vi i tvivl om hans motiver til at hjælpe Molly.
'MollyCam' vil og kan befriende meget. Den vil gerne diskutere identitet, seksualitet, frigjorthed og ikke mindst, hvad pornoficeringen af samfundet betyder for hvad vi som samfund og individer opfatter som normalt.
En pornoficering, der især ses i reklamer og på internettet.
Filmen demonstrerer på rystende og intelligent vis, at det ville være for nemt, at afskrive figurernes handlinger som udelukkende et udtryk for uafhængige, individuelle beslutninger, men at de må ses i en større sammenhæng.
Absolut seværdig.
MollyCam. Instruktion: Aage Rais-Nordentoft. Har haft premiere.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278