På Femø er publikum en blandet størrelse. Nogle kommer for musikkens skyld, nogle for samværet og helt andre er blot på ferie og rammer tilfældigt ind i øens jazzfestival

af Helene Meden Hansen
Jan Kruse er sejlet fra Dragør sammen med to kammerater, og det er hans første besøg på Femø. Båden med det lettere ironiske navn 'Migthy Penis', har været 19 timer undervejs og ligger nu godt klemt inde i Femø havn.
På stævnen er monteret et stort køleskab som angiveligt har fungeret som vejviser på turen - og som samtidig har holdt øllene kolde.
Jan er blevet overtalt af sine to venner til at bruge lidt af sommerferien på Femø. Det er ikke umiddelbart musikken der trækker, selvom de tre venner har ramt øen på det mest jazzede tidspunkt. Han har aldrig rejst efter at høre jazz, og rent musikalsk hører han til i den hårde ende af rocken.
Alligevel sidder han nu på kajen med det største smil og er helt tydeligt blevet grebet af havnestemningen, med alt hvad der hører sig til af sejlerfællesskab, jazzmusik og kolde pilsnere.
Om han skal op i musikteltet i løbet af ugen for at høre mere jazz tør han ikke sige. Lige nu handler det om at holde ferie, nyde stemningen og sørge for at køleskabet er fuldt. Som Jan selv udtrykker:
- Det er federe end mange andre steder - og langt federe end at være på charterferie!

Behov for nye ansigter
Femø Jazz Festival er ikke en særlig stor festival, og med sine omkring 1500 gæster årligt er der brug for flere nye ansigter for at det kan løbe rundt i længden. Især fordi gennemsnitsalderen efterhånden er et godt stykke over 50 - selvom flere og flere unge finder vej til øen.
Mange har været her fast hvert år igennem de sidste 30 år og efterhånden er både børnene og børnebørnene også med. Men der er stadig brug for fornyelse både hos musikerne og publikum.
Camilla Wentzel er 19 år og er på Femø for første gang sammen med sin kæreste. Hun har på forhånd hørt en del om Femø, men det er altid anderledes at opleve det med egne øjne. Nu sidder hun bænket i musikteltet og smiler over hele hovedet. Fødderne er vist også begyndt at vrikke en smule i takt til musikken.
Camilla tog egentlig bare med for at være sammen med sin kæreste, men nu synes hun faktisk det er rigtig hyggeligt og slet ikke kedeligt, som hun måske havde en lille forventning om.
- Jeg plejer altid at tælle mine p-piller hvis jeg skal noget, som jeg synes er kedeligt, så ved jeg hele tiden hvor lang tid der er til at jeg skal hjem. Men det har jeg slet ikke gjort herovre, fortæller hun med glæde i stemmen og en kold øl i hånden.

Et sprælsk program
I år har det musikalske program vist sig fra sin bedste side og hver aften har været fyldt med gode oplevelser og dygtige musikere fra både ind - og udland.
Men også her er der sket fornyelse: Programmet har været bredere end de foregående år og har favnet både blues (blandt andre Ken Lending Blues Band), ung traditionel jazz i en mere rocket og ungdommelig udgave (Jazz Five) og selvfølgelig også den traditionelle New Orleans jazz (blandt andre New Orleans Delight).
Der har været noget for enhver smag og der er taget hensyn til det generationsskifte, der så småt er på vej. Endnu et tiltag som kan være med til at få et bredere og dermed større publikum til festivalen.
Jazz Five formåede lørdag aften at få teltdugen til at blafre og taget til at lette under deres særprægede entré som straffefanger og efterfølgende energifyldte koncert, som blandt andet indeholder gamle traditionelle numre tilsat et ordentligt spark krydderi.

Fra heavy til jazz
Endnu en førstegangs-festivalgæst er blevet ramt af 'Femø-feber'. Ronnie Dirlewanger på 34 er blevet overtalt gennem fire år af sine venner til at tage med, og nu er det endelig lykkedes ham at få fri fra jobbet som lastbilchauffør, og få bugseret sig til Femø.
Med tatoveringer op af halsen og en musiksmag der bejler til heavy rock er han absolut ikke den type man ville forbinde med jazz og campingliv. Ronnies umiddelbare forventning om Femø var 60`er flippere og ren afslapning. Ud over det skulle han bare holde ferie og hygge sig med sine venner.
Nu er han det gladeste menneske at være sammen med og der er ingen tvivl om, at en uges jazz har gjort sit indtryk på ham.
- Det har været det fedeste, bare den åbne måde man bliver modtaget på har været over al forventning. Der er knald på, fest og socialt samvær og så styrer musikken bare, siger Ronnie.
Når han kommer hjem skal trompeten graves frem af gemmerne og måske bliver rollen som trommeslager i et heavy rock band udskiftet til fordel for jazzede toner fra trompeten.
På et tidspunkt blev Ronnie helt væk fra sin lejr. Det viste sig at han tilfældigt var gået forbi en anden lejr. Her blev han inviteret indenfor og endte med at hygge med de ellers helt fremmede mennesker i tre timer. Sådan er Femø nemlig også - gæstfriheden og omsorgen for hinanden præger hele campingområdet og er med til at gøre festivalen ganske unik.
På spørgsmålet om der skal danses til jazz på Femø igen næste år, smiler Ronnie bare og fortæller at han allerede er i gang med at købe en campingvogn.

Rund fødselsdag næste år
Og måske skal der overtales endnu flere venner næste år, det er nemlig en helt særlig festival af slagsen. Femø Jazz Festival fylder 40 år og en så rund fødselsdag kommer ikke til at gå stille af sig. Mange af gæsterne har haft 30 års jubilæum, men næste år er det altså festivalens tur til at markere, at der har været uafbrudt gang i jazzstængerne siden 1969.
Forhåbentlig kommer der flere debutanter til den runde fejring - og mon ikke Femø Jazz har fået i hvert fald tre nye faste ansigter? Jan, Camilla og Ronnie er i hvert fald bevis på, at man uden problemer kan blive indhyllet i jazztågerne - og så er det jo kun første gang man er debutant.